| Til forsiden| Læs op| Sitemap| English| For ordblinde| Print |
I foråret 2010 udkom den længe ventede rapport ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”. På Frederikssund Bibliotekerne har vi taget udgangspunkt i rapportens anbefalinger og har ladet dem danne udgangspunkt for et udviklingsforløb, der startede i august 2010.
Udviklingsforløbet har et længere sigte end kun 1 år, og hensigten er at tydeliggøre bibliotekets kerneområder specielt med henblik på at gøre det tydeligt for borgerne, hvad de kan forvente af bibliotekerne.
Overskriften for forløbet og dermed for bibliotekernes virksomhed de kommende år er derfor ”Med borgeren i centrum”. Det betyder, at vi i endnu højere grad end tidligere skal skærpe vores bevidsthed, så vi ser vores virksomhed og opgaver udefra med såvel borger som samfundsøjne.
På sigt skal det munde ud i et borgerløfte: ”det kan du forvente af Frederikssund Bibliotekerne”.
Det vi skal opnå de næste år via udviklingsforløbet er:
Grundlaget for indsatsområderne de kommende år er blevet til gennem drøftelser og oplæg på personalemøder samt de rapporter, som er blevet udarbejdet i forbindelse med virksomhedsplanen for 2010. Konkret er dette blevet omdannet til handlingsplan for de næste år.
I den forbindelse er bibliotekets kerneområder blevet indkredset, hvilket afspejler sig i de emner, vi skal arbejde med de næste år:
Det sidste punkt: inddragelse af borgerne vil være i centrum i flere af bibliotekets opgaver det kommende år.
I første omgang vil der skulle arbejdes med frivillige i forbindelse med etablering af lydavis på frivillig basis.
Inddragelse af borgerne er også en oplagt mulighed i de åbne biblioteker, som er en ny og meget spændende opgave i 2011. Arbejdet og erfaringen med de åbne biblioteker kan på sigt resultere i, at der også vil kunne blive indført en udvidet åbningstid på hovedbiblioteket med differentieret betjening for dermed at øge tilgængeligheden til hovedbiblioteket.
Det er nyt for biblioteket at tænke frivillige ind i opgaverne på denne måde, så derfor deltager biblioteket i et udviklingsprojekt i efteråret 2011 om ”Frivillige og bibliotekerne”.
Biblioteksrummet er i konstant udvikling. Der skal derfor arbejdes med målrettet og aktiv formidling af alle materialer og tilbud, så også de elektroniske tilbud, som jo ikke står på hylden, bliver formidlet.
Biblioteksrummet skal give plads til borgerne, til udstillinger og vække nysgerrighed efter viden og oplevelser i endnu højere grad end i dag. Det betyder, at vi skal være meget bevidste om, hvordan rummene ser ud, og hvad vi præsenterer for borgerne og dermed skabe en lethed og åbenhed i rummene, der giver plads til arrangementer og inspirerer borgerne til at bruge rummet.
Derfor er det nødvendigt at flytte fokus fra materialerne til brugerne og indrette siddepladser, mødesteder og udvikle nye og attraktive præsentationer af alle vores tilbud.
I rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” anbefales det at etablere et fælles digitalt bibliotek, da det er ønskeligt, at alle borgere i Danmark får adgang til et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud af høj kvalitet.
I 2011 skal der dermed ske en afklaring af, hvorledes ”danskernes digitale bibliotek” skal udvikle sig på landsplan. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Kulturministeriet og KL, som skal komme med oplæg til ”danskernes digitale bibliotek” (DDB).
Baggrunden for arbejdet med DDB er bl.a., at der er hård konkurrence om brugernes opmærksomhed på internettet, og det er vanskeligt for det enkelte bibliotek at skabe attraktive digitale tilbud på egen hånd. Samtidig viser udviklingen, at borgerne i stigende grad vil efterspørge digitale ydelser på bibliotekerne i form af e-bøger, netmusik, artikler, databaser m.fl., hvor formidlingen sker via internettet.
Det digitale bibliotek vil naturligt blive et stærkt supplement til det fysiske bibliotek.
Frederikssund Bibliotek følger udviklingen meget nøje i håb at kunne tilslutte sig et af de eksisterende samarbejder og samtidig få en ny og tidssvarende hjemmeside primo 2012.
Mange af bibliotekets indsatsområder har et længere perspektiv, da denne plan kun er det første skridt i en plan, der rækker frem til 2013. Det betyder, at der i det kommende år vil blive lagt grundsten, som vil blive ført ud i livet i 2012.
Fokus de kommende år vil i henhold til bibliotekets udviklingsprojekt ud over de i denne plan nævnte indsatsområder blive at få afdækket alle medarbejderes kompetencer i forhold til bibliotekets kerneopgaver nu og i fremtiden, så vi sikrer os, at vi har de rette kompetencer og/eller udvikler de relevante kompetencer.
Samtidig vil vi holde bibliotekets vision op mod det vi gør i dagligdagen og mod handlingsplanerne med henblik på at få udarbejdet klare mål og en servicedeklaration/et borgerløfte, der skal være formuleret i et enkelt og for borgerne forståeligt sprog.
I 2011 er der udvalgt følgende indsatsområder:
Fælles for alle grupper er, at der skal udarbejdes kommissorium til godkendelse i ledergruppen.
Der er udpeget tovholder for alle grupper samt kontaktperson i ledergruppen.
Mål: at vi via bibliotekets tilbud om biblioteksorientering medvirker til at styrke læseindsatsen gennem et samarbejde med skolerne.
Opgaver: Arbejdsgruppen skal gennem kontakt til skolerne afdække, hvilke klassetrin det er relevant at tilbyde biblioteksorientering for.
Dette afdækkes ved at optimere kontakten til lærerne/skolerne og derved foretage en forventningsafstemning.
Tidsplan: 1. oktober 2011- oplæg til ledergruppen.
Tidsplan: Opstart august. Færdig medio december 2011 med oplæg til gennemførelse af et pilotprojekt forår 2012.
Opgaverne: nyindretning af lokalerne med fokus på gode siddepladser samt mødeborde, skiltning, oversigtskort, indretning af personalearbejdspladser, udarbejdelse af retningslinjer for åbne biblioteker, udarbejdelse af PR-materiale til borgerne samt udarbejdelse af interne praktiske retningslinjer.
Deadline: Indretning 10. marts 2011. Retningslinjer 25. marts
Forventet start på åbne biblioteker: Medio april.
Biblioteket deltager med to repræsentanter i det faglige udviklingsforløb i Gentofte om ”Åbne biblioteker”.
Tidsplan: Opstart september 2011 – projekthandlingsplan ultimo 2011. Gennemførelse forår 2012.
Skiltning
Som udløber af arbejdsgruppen om ”det fysiske rum” er der nedsat en skiltegruppe, der ud fra arbejdsgruppens kommentarer skal komme med et oplæg til fremtidig intern skiltning.
Tidsplan: kommissorium til ledergruppen 10. marts 2011.
Oplæg til ledergruppen 1. juni 2011.
Temabåret Markedsføring
Temabåret markedsføring er et projekt, som samtlige biblioteker i regionen deltager i på forskellige niveau. Hensigten er at afprøve om en fælles markedsføring om et givet fælles tema.
Der udpeges kontaktperson til Projektgruppen i Gentofte.
Tidsplan: Start forår 2011. Afvikling efterår 2011 uge 46 eller 47.
De unge og kulturen.
Frederikssund Bibliotekerne deltager i udviklingsforløbet ”De unge og Kulturen. Hensigten er at understøtte den regionale kulturaftale ved i et samarbejde i regionen at projektmodne forskellige ideer.
Tidsplan: Projektet løber i foråret 2011. Deltagelse i et konkret projekt afhænger af forløbet samt samarbejdet med andre partnere i Frederikssund Kommune.
Betjening af gymnasium og handelsskole.
Redegørelse for den fremtidige betjening af gymnasium/handelsskole elever.
Det skal afklares om, hvordan vi yder den mest optimale vejledning i forbindelse med de store årlige opgaver SRP og AT. Tidsplan: Oplæg til ledergruppen ultimo juni 2011.