Svar på ofte stillede spørgsmål

Alting er lidt anderledes i øjeblikket grundet Covid og bibliotekernes nedlukning.

Her har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål til os i øjeblikket.

Hvornår åbner I igen

Vi står til at kunne åbne dørene igen d. 21. april.

Kan jeg kontakte jer?

Ja, du kan både skrive til os, på bibliotekerne@frederikssund.dk, og ringe til os, på 4735 3000. Telefon og mail er bemandet i normal åbningstid:
 
Mandag, tirsdag og torsdag 10 – 19
Onsdag og fredag 10 - 17
Lørdag 10 – 14
 
Du kan også benytte https://www.biblioteksvagten.dk/, hvor bibliotekarer landet over sidder klar til at hjælpe.
 

Kan jeg låne?
 

Nej. Men du kan reservere som vanligt og hente når vi åbner igen d. 21.
 
Der er naturligvis også adgang til alle vores online materialer:
 

Kan jeg reservere?
 

Ja, vi har åbent for reserveringer, både vores egne materialer, via hjemmesiden og biblioteks-app’en, og andre bibliotekers materialer, via https://bibliotek.dk/
Når reserveringer kommer hjem, skal du bestille afhentning via bogpose-formularen:
https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/bestil-en-bogpose
 
 

Kan jeg undgå, at mine reserveringer bliver opfyldt?

Ja, hvis du ikke ønsker at afhente reserveringer, kan du sætte dem på pause. Det går du sådan: 
  • Log ind hjemmesiden med dit cpr-nummer/lånernummer og din pinkode
  • Under ”Se lånerstatus” klikker du på "Brugerprofil"
  • Scroll ned til "Reserveringer på pause"
  • Udfyld start- og slutdato for den periode, hvor du ikke ønsker reserveringer opfyldt
  • Klik "Gem"
BEMÆRK! Dette gælder ikke reserveringer, der allerede er klar til afhentning. Afhentes disse ikke, vil de gå videre til den næste i køen. Kontakt os hvis du har opfyldte reserveringer, du ikke ønsker at afhente, så prøver vi at finde en løsning.
 
Vi kan desværre heller ikke sætte materialer bestilt hos andre biblioteker på pause. Hvis vi modtager fjernlån til dig i den periode, hvor du har sat dine reserveringer på pause, vil de blive sendt retur, og du kan bestille dem igen, når vi åbner.
 
 

Kan jeg aflevere?

Der er ikke noget krav om, at man afleverer i lukkeperioden, men det er muligt
 
Åbningstider lokalbibliotekerne: Jægerspris, Skibby, Slangerup
 
Mandag 13 – 15
Onsdag 10 - 12
Torsdag 16 – 18
 
Åbningstider Frederikssund (Kulturarkivet):
 
Mandag og torsdag 15 – 18
Onsdag 11 - 14
Tirsdag og fredag 13 - 16
Lørdag 10 – 13
 
 

Får jeg gebyrer?

Nej, i lukkeperioden har vi lukket for alt der hedder gebyrer, hjemkaldelser og rykkere. Når vi åbner igen, vil der være en periode på 14 dage, hvor man kan aflevere gebyrfrit.
 

Kan jeg blive låner?

Ja, du kan oprette dig som låner med NemID:
https://www.bibliotekerne.frederikssund.dk/registration
 
 

Kan jeg oprette mit barn (under 18 år) som låner? 

Ja, børn og unge under 18 år kan blive oprettet som låner ved at forældrene udfylder følgende samtykkeerklæring : samtykkeerklaering.pdf , og efterfølgende indsender den med sikker post via Borger.dk på Skriv til biblioteket

Jeg har glemt min pinkode - kan jeg få en ny?

Du kan logge ind med NemID på hjemmesiden og vælge en ny pinkode.
 

Kan jeg printe?

Nej, det er desværre ikke muligt at få printet på biblioteket.
 
 
 

Afholder I arrangementer?

Grundet Covid-19 er der pt. ingen fysiske arrangementer, men vi laver online arrangementer - hold øje med hjemmesiden.

 
 
 

Udkommer lydavisen?

Nej, det er desværre ikke muligt at producere lydavisen i øjeblikket.