Hvad har vi?

Samlingerne på de enkelte arkiver

 

Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver samler, registrerer og opbevarer materiale med relation til Frederikssund Kommune. De fire arkiver bruger de tidligere kommunegrænser til at definere det område, de dækker.

Samlingerne er baseret på frivillige afleveringer fra borgere, foreninger og virksomheder samt egne indkøb. Det kan være protokoller, breve, skøder, fæstebreve, dagbøger, tryksager, fotos, lyd- og filmoptagelser m. m. Man kan vælge at forære os materialet, men vi tager også meget gerne kopi eller scanning. Materialerne er ikke til udlån, men vi kan kopiere eller scanne i det omfang, materialet kan tåle det.

Nyere udgivne materialer findes også til udlån på bibliotekerne.

Man kan altid sende en forespørgsel pr. mail til arkivet eller henvende sig personligt eller pr. telefon i åbningstiden.

 

Alle arkiver har:

Så vidt muligt ”alt”, hvad der er udgivet og skrevet om de lokale sogne i bøger, artikler, småtryk og av-materialer. Relevant håndbogssamling, lokale tidsskrifter, aviser, telefonbøger og vejvisere. Kopier af kirkebøger og folketællinger til brug på stedet. Pc-er med internetadgang.

 

Det enkelte arkiv har desuden nogle specialsamlinger:

 

Frederikssund:

  • Dækker sognene Frederikssund, Græse, Islebjerg, Oppe Sundby, Sigerslevvester, Snostrup og Ude Sundby
  • Bogsamling for slægtsforskere
  • Telefonbøger og vejvisere efter 1970 (og enkelte ældre)
  • Lokale aviser i papirudgave efter 1970
  • Isefjordsposten som mikrofilm fra 1861 til 1952
  • Læseapparat til mikrofilm og mikrofiche med kopimulighed

 

Jægerspris:

  • Dækker sognene Dråby, Skoven, Gerlev, Kyndby og Krogstrup
  • Kort fra sognene Gerlev, Dråby, Kyndby, Krogstrup og Skoven. Det ældste fra 1706
  • Godshistorie og andet materiale om Jægerspris Slot, Kong Frederik den Syvendes Stiftelse og Svanholm og Orebjerg godser
  • Slægtsdatabaser over en stor del af Hornsherreds gamle slægter
  • Realregistre til skøde- og panteprotokoller fra 1856 til 1950
  • Samling af avisudklip
  • Frederiksborg Amts Avis fra 1879 til 1975 (1940-45 mangler)
  • Læseapparat til mikrofilm og mikrofiche med kopimulighed

 

Skibby:

  • Dækker sognene Ferslev, Selsø, Skibby, Skuldelev og Vellerup
  • Kopi af matrikelkort og realregistre til skøde- og panteprotokoller
  • Samling af avisudklip fra de lokale aviser fra 1964
  • Stor samling af materiale fra Den sjællandske midtbane
  • Håndbogssamling især af interesse for slægtsforskere
  • Læseapparat til mikrofilm med kopimulighed

 

Slangerup:

  • Dækker sognene Slangerup, Jørlunde og Uvelse (indtil 2007)
  • Avisudklip vedr. området fra 1914 og frem
  • Matrikelkort tilbage fra 1783
  • Slangerup Rådstues brandforsikringsprotokol
  • Fotograf Knud Larsens samling af ca. 10.000 glasnegativer af personer og motiver fra Slangerup og omegn
  • Afskrifter af amts- og herredsregnskaber, jordebøger og matrikulære arkivalier
  • Fotografisk registrering af Uvelse kirkegård (år 2000) med fotografier af de enkelte gravsten og for mange af stenenes vedkommende tillige en beskrivelse af personerne bag gravstenene
  • Mikrofilm af Frederikssund og Slangerup skøde- og panteprotokoller

 

Frederikssund Historiske Forening kan findes på www.frederikssundhistoriskeforening.dk

Historisk Forening i Jægerspris kan findes på www.jphist.dk

Historisk Forening for Skibby-egnen og Slægtsforskerne på Skibby-egnen han findes på www.skibbyhistoriske.dk  og www.skibbyslaegt.dk

Lokalhistorisk Forening for Slangerupegnen kan findes på www.slangeruphistoriskforening.dk