Mest for KNORD

Links og databaser.

 

Bisnode

Information om danske virksomheder

Produktet indeholder informationer om samtlige virksomheder i Danmark, og detaljeret information om de 7.000 største danske virksomheder, grunddata på ca. 650.000 virksomheder, og ca. 1 million personer hvoraf der ligger dybdegående biografier på 10.000 i den offentlige og private sektor. Oplysninger om bl.a. firmaets historik op til 25 år tilbage, eksportmarked, ejer, dattervirksomheder, ledelse og bestyrelse, regnskabstal op til 5 år bagud samt komplette årsregnskaber.

 

CIA world factbook

Landeinformation

World Factbook indeholder information om historie, befolkning, regering, økonomi, energi, geografi, kommunikation, transport, militære og tværnationale spørgsmål for 267 af verdens lande og områder. 

 

Danmarks Statistik

Statistiske oplysninger om det danske samfund

Hos Danmarks Statistik kan du finde tal og fakta til din opgave. Du vil kunne finde svar på spørgsmål som som "Hvor mange danske børn bor i skilsmissefamilier?", "Hvad er gennemsnitslivealderen i Danmark?", "Hvad er det mest populære drengenavn?", "Hvad er Danmarks største eksportvare?"

 

Den Store Danske

Online-leksikon

Den Store Danske Encyklopædi. Danmarks digitale hukommelse med mere end 161.000 artikler.

 

Digital artikelservice

Aviser, tidsskrifter og artikler

Statsbiblioteket i Århus leverer kopier af artikler fra alle sine trykte danske tidsskrifter.

Med Digital Artikelservice tilbyder Frederikssund Bibliotekerne dig en nem og hurtig vej til digitaliserede artikler fra trykte danske tidsskrifter. Digital Artikelservice er en integreret del af Bibliotek.dk.

 

E-book central

Ebøger på engelsk

Ebook Central giver adang til ca. 17.000 engelsksprogede e-bøger inden for mange emner: økonomi, IT & teknik, humaniora, historie, uddannelse, naturvidenskab og samfundsvidenskab.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet.

 

eReolen

Ebøger og netlydbøger på dansk

Danske ebøger og lydbøger, både skøn- og faglitteratur.

 

Europa World Plus

Landeinformation

Engelsksproget database med information om mere end 250 lande og landeområder. Den dækker bredt indenfor emner som politisk, historisk, social og økonomisk udvikling. Hovedindgangene er regionerne med de enkelte lande og statistik om disse samt sammenlignende statistik og links til internationale organisationer.  

Er god til grundlæggende oplysninger om lande, f.eks. areal, befolkningsstørrelse mv.

Tips: man kan sammenligne lande og statistikker: Vælg "comparative statistics" og tilføj derefter de lande du ønsker statistisk på og vælg derefter i højre side, hvilket emne statistikken skal laves ud fra.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet.

 

Eurostat

Europæisk statistik 

Databasen er en indgang til data om Europa med sammenlignelige tal for alle EU- og kandidatlande. Man kan finde forklaringer på statistikker og også vælge sprog. Databaser har også månedlige og kvartalsvise data på nogle områder.

Under "Vejledninger" finder du bl.a. en introduktion til Eurostat website og vejledning til databasen.

 

Faktalink

Artikler om aktuelle emner.

Faktalink er et elektronisk tidsskrift som giver en introduktion til og uddybende information om aktuelle emner. Er velegnet til opgaveskrivning. Tip: kan være god i forbindelse med f.eks historieopgaver eller samfundsfag.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet.

 

Forfatterweb

Portrætter af danske forfattere.

Men også materiale om forskellige tidsperioder i litteraturen, om aktuelle forfattere, om aktuelle temaer og om genrer.

Forfatterweb er typisk god til f.eks danskopgaver og måske også historieopgaver. Der er eksempelvis litteratur om eller fra "Det moderne gennembrud", migration, besættelsestiden etc.

 

Global issues in context

Verden lige nu.

Database som belyser nutidige begivenheder og internationale spørgsmål.

Udover tekst fra nyhedskilder og tidsskrifter er der forskellige multimedier, f.eks. links til videoer, billeder, podcasts og eksterne websites. Velegnet til opgaveskrivning.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet. Resultaterne vil ofte være markeret med en farve i den ene side, enten grøn, gul eller rød. Dette symboliserer sværhedsgraden med grøn som den nemmeste.

 

Infomedia

Avisartikler fra danske dagblade. Databasen går tilbage til starten af 1990’erne.

Avisdatabase med fuldtekst adgang til de fleste af Danmarks aviser. Endvidere er der adgang til diverse tidsskrifter, lokalaviser, radioaviser mm. 

Adgang hjemmefra er via Bibliotek.dk, hvor også ældre avisartikler kan bestilles hjem.

 

MasterFile Premier

Tidsskriftartikler

Database med adgang til engelsksprogede artikler fra ca. 4500 tidsskrifter - både populære og videnskabelige - hvoraf halvdelen er i fuldtekst. Artiklerne dækker alle mulige emner og de fleste er fra 1975 og fremefter.

Der er desuden adgang til biografier og en del håndbøger.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet. Man også justere intervaller for tidsperioder artikler er skrevet og udgivet i.

 

Mediestream

Digitaliserede aviser.

Det Kongelige Bibliotek's adgang til søgning og læsning i millioner af digitaliserede avis-helsider i deres oprindelige kontekst.

Der er adgang  hjemmefra til  avissider fra "Mediestream", fortrinsvis ældre danske aviser fra 1600-1917.
På biblioteket er der adgang til "Mediestream Folkebibliotek", den udvidede adgang til aviser fra 1918 - 2001.

Kan være god til opgaver hvor man arbejder med hvordan man skrev om noget i dets samtid. F.eks: ligestilling i starten af det 20.århundrede.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet.

 

OECD

Statistikbank med oplysninger fra "organisationen for økonomisk udvikling og samarbejde".

Landeoplysninger og statistikker om: Landbrug og fiskeri, bestikkelse og korruption, kemisk sikkerhed og biosikkerhed, konkurrence, udvikling, økonomi, uddannelse med mere.
Note: da statistikker tager land tid at indsamle, analysere og behandler skal man som bruger af denne database være opmærksom på hvilke perioder statistikker dækker over.

 

RBdigital

Tidsskrifter og magasiner på engelsk.

RBdigital giver adgang til 343 engelsksprogede e-tidsskrifter.

Udvalget består både af populære ”bladre-magasiner” og mere hardcore fagtidsskrifter og spænder bredt fra The Economist og Science til National Geographic, Cosmopolitan, Country Living og Rolling Stone.

Nyeste udgave af et magasin udkommer på RBdigital samtidig med den trykte version. Der skal oprettes et login for at bruge tjenesten. Den tilknyttede app hedder også RBdigital

Databasen går tilbage til starten af 1990’erne. I denne database kan man også søge efter forskellige genrer via menuen i højre side.

Tip: det er en god idé at læse vejledningen inden man går i gang.

 

Science in Context

Database om naturvidenskab

Databasen dækker et meget bredt spekter af emner inden for naturvidenskab: matematik, fysik, kemi, astronomi og rumfart, medicin, geologi, biologi og meget mere. Indeholder fuldtekstartikler, billeder, videoklip m.m.

I denne database kan man "emnesøge" – dvs. at databasen er programmeret til at gennemsøge sig selv efter emneordet, i hele databasen, uanset om emneordet står i artikler, bøger eller andet. Resultaterne vil ofte være markeret med en farve i den ene side, enten grøn, gul eller rød. Dette symboliserer sværhedsgraden med grøn som den nemmeste.

 

Tradingeconomics

Stor international database om handelsøkonomiskeforhold i hele verden. God til statistik og den opdateres løbende og hurtigt

Databasen indeholder oplysninger om 196 lande, herunder historiske data for mere end 20 millioner økonomiske indikatorer, valutakurser, aktiemarkedsindekser, statsobligationsrenter og råvarepriser. Data er baseret på officielle kilder, ikke tredjeparts dataudbydere, og kontrolleres jævnligt for uoverensstemmelser.