Bøger om bander og rockerkultur

Martin anbefaler de bedste bøger om det danske rockermiljø.

Bullshit : fortællingen om en familie af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen
Dokumentar med omdrejningspunkt i rockerklubben Bullshit om den 10 år lange rockerkrig med Hells Angels.
Fremragende bog om hvordan en rockerklub opstår og falder fra hinanden igen. Om at ting kunne være gjort anderledes og om ting vi kunne have lært af i forhold til verserende konflikter. Bogen er grundig og gennemarbejdet, men fortrinsvis åbne kilder og såtr ikke tilbage for eksempelvis Peter Øvig Knudsens bøger om Blekingegadebanden.
Det er ikke for ingenting af bogen om Bullshit er vinder af en Cavlingpris.

Bad Company: af Peter Graae og Rene Vestergaard
Bogen er en dokumentarisk biografi om den tidligere Bandidos-rocker René Vestergaard's (f. 1966) kriminelle karriere og forbindelser samt hans beslutning om at stå frem og vidne mod sine egne.

Bogen her er en tour de force i hvad man IKKE skal gøre som fraskilt weekend far. Nemlig at søge ind i en rockerklub. Prøvelserne for Rene Vestergaard synes endeløse og meningsløse og han er med garanti ikke den eneste der tidligere er gået denne vej. Bogen skildrer glimrende hvordan hierarkier fungere og beslutninger tages i denne verden og der er masser af historier om diverse aktioner hovedpersonen deltager i. Bogen giver også et indblik i daværende konflikter med rivaliserende grupperinger.
Bad Company er særdeles interessant og ganske god i troværdighedshenseende, da Rene Vestergade nu er komme i vidnebeskyttelse resten af sine dage efter at have været direkte årsager til en lang række domsafsigelser om tidligere ”brødre”.

Kronvidnet : af Kasper Vetter og Morten Frich
Den tidligere ven af Hells Angels, Kasper Vetters (f. 1983) beretning om sin kriminielle karriere og sine kriminelle forbindelser samt hans beslutning om at stå frem og vidne mod sine egne. 
Bogen er en dokumentarisk biografi og udspiller sig størstedelen af tiden i Jylland, fortrinsvis Århus. 
Journalistik Morten Frich har modtaget flere priser for arbejdet med at afdække organiseret kriminalitet i Danmark og har forud for denne bog modtaget 120 siders håndskrevet manuskript fra Kasper Vetter, inden denne kom i vidnebeskyttelsesprogram. Kasper Vetter var i en årrække en del af inderkredsen omkring Hells Angels i Århus og de håndskrevne sider danner baggrund for historien om hovedpersonen og involvering eller deltagelse i en lang række kriminelle forhold i løbet af en årrække. Som titlen antyder, blev Kasper Vetter Kronvidne i retssager mod sine tidligere venner i rockerverdenen.

Men vi blev onde: af Olav Hergel og Sleimam Sleiman
Sleiman Sleiman (f. 1982) kom til Danmark som barn. Her voksede han op på Vestegnen hvor han var medlem af banden Bloodz.
I bogen giver han et indblik i indvandrerbandernes miljø, i drengenes psykologi, muslimske æresbegreber, fejlslagen integration og grov kriminalitet. Men også en universel historie om kærlighed og håb for en bedre fremtid. Bogen om Sleiman er, så vidt vi ved, den eneste i denne genre omhandlende en kriminel med indvandrerbaggrund. Dette er i sig selv med til at gøre bogen interessant da vi stadig har til gode at høre insider beretninger fra indvandrerbanderne. Det klarer denne bog til dels og den fortæller samtidig om en lang række andre forhold der gør sig gældende i den ende af samfundet. Bogen troværdighed kan vi ikke så tvivl om da oplysninger og historier som i de andre ovennævnte bøger er efterprøvet hvor det har været muligt.
Dog er Sleiman ikke gået i vidnebeskyttelse eller end sige på vej dertil, tværtimod. Han har ikke som sigte med bogen at afsløre elle stikke noget som helst og det gør han heller ikke.
Dette gør heller ikke bogen hverken mindre modig eller troværdig.

Guldfuglen : i krig med AK81; af Marie Louise Toksvig
Fra Hells Angels i Århus og Jylland til Roskilde og København. En beretning fra den københavnske bandekrig fortalt på baggrund af interviews med ex-rockeren Martin Fryd Petersen, der gik hele vejen for sin klub, indtil han i 2010 fik nok og vendte sig mod sine "brødre" i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet, hvilket kostede ham alt, og han lever nu under et vidnebeskyttelsesprogram.

Som titlen antyder, er også her en person der har skiftet side fra underverden til oververden og til politiets side.
Denne bog er ligeledes en fremragende skildring af en ung mands tilværelse i provinsen, denne gang Roskilde og omegn. Martin Fryd Petersen starter fra bunden med at gøre det beskidte arbejde, han stiger i graderne men for en dag nok og ”vågner” brat op!

 

 

Materialer