Bibliotekernes Halloween

Kom til Halloween på Frederikssund eller Slangerup Bibliotek.

Frederikssund Bibliotek kl. 16 til 19

Nu åbner det hemmelige Troldmandsbibliotek, fordi bibliotekets hekse og troldmænd virkelig har brug for din hjælp mod de mørke kræfter, der hærger her. Kom og deltag i de mange aktiviteter for børn og voksne. Kom og hjælp med at spise popcorn og lav skumfiduer over bål!

Vind biografbilletter!

I børnebiblioteket (2. sal) er der KreaKram-bord, hvor børnene kan hygge sig med kreative udfoldelser. Og kl. 17 og 18 læser vi uhyggelige historier højt.

I voksenbiblioteket (1. sal) er der spændende oplæg om ægte trylleformularer og om horror som genre, med anbefalinger af uhyggelig læsning fra Poe til King.

Kl. 16 og 17:30 viser vi horrorfilm.

Kl. 16:30 og 18:30 er der højtlæsning af mystiske fortællinger.

Kl. 17 er der foredrag om trylleformularer.

Kl. 18. er der booktalk om horrorlitteratur.

Slangerup Bibliotek kl. 17 - 19

På biblioteket i Slangerup er der skattejagt for børn og quiz for voksne (med præmier) og et stort kreabord, hvor børn og voksne kan hygge sig med at klippe halloween-pynt.

Kl. 18 og kl. 19 vil der være højtlæsning for børn fra ca. 4-10 år. Biblioteket serverer kaffe, te og juice og sætter gang i popcornmaskinen.

I hall´en ved biblioteket udstiller den lokale billedkunstner Christina Christiansen sine glade og farvestrålende malerier.

Materialer