Foto af pistol og bog
Foto af pistol og bog

Agatha Christies egen top 10

19.09.16
Find ud af hvilke af hendes egne bøger Agatha Christie syntes var bedst.

Selv om det er 40 år siden Agatha Christie døde, har hendes bøger stadig en bred læserskare, og vedbliver at komme i nye udgaver og oplag.

I sit liv skrev Agatha Christie 80 kriminalromaner, en række noveller og teaterstykker, samt seks romantiske romaner under pseudonymet Mary Westmacott. Ifølge Guinness Rekordbog er Agatha Christie historiens bedst sælgende romanforfatter, og hendes bøger er oversat til flere sprog end Shakespeare.

Hun er især kendt for de klassiske "whodunits"-mordgåder, hvor en forbryder skal findes blandt et afgrænset antal personer. Hendes mest kendte hovedpersoner er den sofistikerede belgiske detektiv Hercule Poirot og den nysgerrige gammeljomfru Miss Marple. Flere af Agatha Christies bøger er blevet lavet til film, tv-serier og computerspil, og hendes teaterstykke Musefælden er det teaterstykke der har været opført over den længste periode med mere end 24.000 opførsler indtil videre.

I 1972 blev Agatha Christie inspireret af en japansk oversætter til at lave sin egen top 10 liste over hendes favoritbøger. Hun sagde dengang: “My own ten would certainly vary from time to time because every now and then I re-read an early book for some particular reason, to answer a question that has been asked me perhaps, and then I alter my opinion – sometimes thinking it is much better than I thought it was – or not so good as I had thought. At the moment my own list would be:”

1.    And Then There Were None (Der var ti, der var ni)

2.    The Murder of Roger Ackroyd (Mordet på Roger )

3.     A murder is announced (Invitation til mord)

4.    Murder on the Orient Express (Mordet i Orientekspressen)

5.    The thirteen problems (De tretten mysterier)

6.    Towards zero (Mod nulpunktet)

7.    Endless night (Endeløs nat)

8.    Crooked house (Det kringlede hus)

9.    Ordeal by innocence (Forsinket alibi)

10.  The moving finger (Døden kommer med posten)

Du kan læse mere om Agatha Christies egen top 10 på den engelske side forreadingaddicts, og på krimisiden kan du finde en oversigt over alle Agatha Christies bøger på dansk.

Du kan selvfølgelig låne en lang række af Agatha Christies bøger her på biblioteket og på eReolen kan du ligeledes finde mange af hendes titler. Foretrækker du at læse på engelsk, så prøv at smutte forbi eReolen Global, hvor du finder et stort udvalg af hendes bøger på originalsproget.

God læselyst!

 

 

Oprindeligt skrevet af Brøndby-Bibliotekerne.

Tags
Materialer