Figuren Ping, som Ping-prisen er inspireret af, stammer fra Storm P's tegneserie "Peter og Ping" om den buttede og cigarrygende mand Peter og pingvinen Ping – som oplever små pudsigheder i deres hverdag fra 1920ernes Danmark.
Figuren Ping, som Ping-prisen er inspireret af, stammer fra Storm P's tegneserie "Peter og Ping" om den buttede og cigarrygende mand Peter og pingvinen Ping – som oplever små pudsigheder i deres hverdag fra 1920ernes Danmark.

Se de nominerede til Pingprisen 2022

De nominerede i de syv kategorier til Danmarks største tegneseriepris, Pingprisen, er nu udvalgt, og en alsidig jury skal vurdere årets udgivelser fra nogle af landets og verdens bedste tegneserieskabere.

Når Pingprisen 2022 uddeles den  28. maj, er det tiende gang, nogle af Danmarks og også hele verdens bedste tegneserieskabere får mulighed for triumferende at hæve Pingvinstatuetten - tegneseriens Bodil-pris - over hovedet. Her uddeles Danmarks store tegneseriepris, Pingprisen, nemlig ved et festligt awardshow i Islands  Brygge Kulturhus.  Anders Lund Madsen er veloplagt vært.

Se listen over nominerede tegneserier på tegneseriemediet nummer9.dk, hvor også en lokal tegneserieskaber, der deltager i Frederiksund Bibliotekernes Biblioteksloge er nomineret (Theis Christiansen).

Herunder ses nogle af de af de nominerede tegneserier, som Frederikssund Bibliotekerne har indkøbt. Nogle er til voksne og andre er til børn. Nogle er sjov og spas, mens andre er alvorlige. Finder du ikke den, som du gerne vil læse på listen, så kan vi altid bestille materialet hjem til dig fra en anden kommunes biblioteker.

Materialer