Filmplakat for Into The Ice
Filmplakat for Into The Ice

Into The Ice - Kom med Lær-Forstå-Gro til dokumentarfilm i Slangerup Bio

Et storslået, cinematisk eventyr om indlandsisen på Grønland med tre førende forskere på jagt efter, hvad isen kan fortælle om vores klima, vores fortid og om vores mulige fremtid. Episk og tankevækkende. Lars Ostenfeld / Denmark, Germany / 2022 / 86 min.

Interesserer du dig for grøn omstilling, bæredygtighed og klima?

Så kom i biografen, når biblioteket og biografen viser udvalgte dokumentarer og lægger op til dialog om den grønne dagsorden i Frederikssund Kommune. Denne aften kan du også møde Mikkel Kræmer Storm, projektleder på Verdensmålsprojektet LÆR – FORSTÅ – GRO, da han introducerer filmen.

Filmen

180 meter nede i et enormt hul i den grønlandske indlandsis ligger svaret på nogle klimaforskningens største gåder. Tre af verdens førende glaciologer rejser afsted på en ekspedition for at søge svar. På trods af mange års forskning har vi nemlig stadig ikke nogle klare tal på, hvor hurtigt isen smelter.

Selvom deres markante personligheder knap kunne være mere forskellige, er de tre forskere Alan Hubbard, Dorthe Dahl-Jensen og Jason Box på hver sin måde dedikerede til at gøre os alle klogere på omfanget af klimakrisens konsekvenser for fremtiden. Også når det indebærer, at Hubbard og filmens instruktør Lars Henrik Ostenfeld selv må klatre ned i det enorme hul i en scene, der vil få det til at svimle for de fleste!

’Rejsen til isens indre’ er et storslået, cinematisk eventyr med vidtrækkende konsekvenser for hvordan vi opfatter klimaforandringerne – og med et meget menneskeligt indblik i den fundamentale nysgerrighed, der driver verdens bedste forskere.

Ønsker du yderligere information om arrangementet, kan du kontakte kulturformidler Dennis Odgaard på tlf. 21 63 29 62 (kl. 9:00-14:00 på hverdage).

Filmen spiller i Slangerup Bio til 70 kr. for en billet: Program | Slangerup Bio

Fremvisningen og projektet Lær-Forstå-Gro er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

Materialer