Dit næste haveprojekt starter på biblioteket

10.05.16
Er det i år, træterrassen skal bygges? Eller mangler du inspiration til dine haveprojekter? Så læs med her.

Solen har endelig får magt, og den vintertrætte have begynder at blive grøn og frodig. Så nu er der ikke noget bedre end at gå løs på haven med handsker, lugejern og trillebør.  Vi myldrer ud til planteskoler, havecentre og byggemarkeder og kommer hjem med krukker, blomster eller byggematerialer til den terrasse, vi altid har drømt om.  Men hvordan er det nu lige, at man holder liv i de blomster, der skal stå i krukkerne? Og hvordan kan haven komme til at tage sig bedst og mest indbydende ud? Hvordan griber man det nemmest an med at få lagt en ny terrasse? Disse spørgsmål og mange flere har det med at trænge sig på, men fortvivl ikke, hjælpen er tættere på, end du tror. Du behøver nemlig blot at bevæge dig hen til dit lokale bibliotek, hvor du kan finde utallige bøger med masser af inspiration, gør det selv-tips og gode råd om alt, der har med haver og havens gør det selv-projekter at gøre. 

Her er et lille udpluk, kom selv og gå på opdagelse i resten, vi har helt sikkert noget, der lige passer til din have og dit projekt. Og finder du ikke det, du skal bruge, er bibliotekarerne altid klar til at hjælpe dig. 

 

 

Materialer