Hent bibliotekets app
Sådan henter du den
- Hent "Biblioteket" app’en i Google Play eller i Appstore
- Når du har hentet app’en, vælger du blot kommune og logger ind med bibliotekslogin
Vælg om du vil have notifikationer i app'en - med eller uden lyd. Til iOS vælger du notifikationer i "tandhjulet", mens det i Android skal gøres i telefonens app-indstillinger
Brug dit CPR-nummer og pinkode for at logge ind.
Få inspiration
Målet med app'en er at den skal give inspiration og give mulighed for formidling. Du finder inspiration til f.eks. "Læs forfatterne fra LitX" på eReolen eller "Anbefalede bøger" med anmeldelser på Litteratursiden. Du finder bl.a. også "Børnenes univers", "Personlige fortællinger" og "Slægters historier".
Det er nemt at klikke videre til reservering, når du finder en titel, du har fået lyst til at læse.
Søg og forny
I app’en kan der søges på tværs af fysiske og digitale materialer, så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét klik kan man hoppe til eReolens app – så bliver det ikke nemmere.
Man kan forny sine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer, der snart skal afleveres.