Lang venteliste - Læsehunden Mille har brug for forstærkning

Vores dejlige læsehund Mille har brug for forstærkning. Der er venteliste til at læse op for hende og hun er jo bare en lille hund, så hun kan ikke arbejde så ofte. Derfor søger biblioteket en eller flere nye læsehunde til bibliotekerne i Frederikssund Kommune. Det kan være til Jægerspris, Frederikssund, Skibby eller Slangerup.

Har du en sød hund og lyst til at hjælpe børn med læseudfordringer, og har du en times tid til overs om ugen, så kan du og din hund blive en del af vores læseteam.

En læsehund er en hund, der lytter og motiverer børn til at læse.

Giv et barn læselyst

Når bogstaverne driller, kan det gå ud over barnets skoleglæde og selvtillid, fordi læsning indgår bredt i mange fag. Vi ved, at det er vigtigt at sætte tidligt ind og motivere barnet til et liv med ord.

En læsehund tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

Via biblioteket og "Læsehunde – Fonden for Socialt Ansvar" kan du og din hund være med til at give børn læselysten tilbage.

Mille er bibliotekaren Dittes hund, og hvis du overvejer at din hund kan blive læsehund, så er du meget velkommen til at kontakte Ditte på Frederikssund Bibliotek på dkrog@frederikssund.dk 

Du og din hund bliver tilknyttet det lokale bibliotek eller et bibliotek efter eget ønske i Frederikssund Kommune.

Certificering

"Læsehunde – Fonden for Socialt Ansvar" certificerer nye læsehunde.

Det er gratis og nemt at blive certificeret. Der er nogle krav, som f.eks. ren straffeattest, som du skal kunne leve op til.

Du kan læse om det her: Bliv frivillig – Læsehunde (laesehunde.dk)

Materialer