Ny læsekreds i Frederikssund

En ny og anderledes læsekreds ser dagens lys!

Nordsjællands biblioteker går sammen om litteraturen! Vi kalder det "Bøger fra baghaven", og det løber henover hele 2018.

"Bøger fra baghaven" kommer til at køre samtidig i otte nordsjællandske kommuner, og handler om bøger skrevet af forfattere, der enten kommer fra eller bor i en af de otte kommuner. Hvert bibliotek bidrager med én forfatter fra deres kommune.

Læsekredsen afsluttes med et flot fællesarrangement i januar 2019 på Kulturværftet i Helsingør, hvor vi vil hyre de forfattere, læsekredsene har været mest begejstrede for til at deltage.

Der er et begrænset antal pladser (12 stks), så det er efter først til mølle princippet.
Tilmelding skal ske senest den 15.1. 2018 til Peter Holm Rasmussen på e-mail: prasm2@frederikssund.dk