Ny medarbejder: Læsehunden Mille

I dag er vi stolte af, at kunne fortælle, om vores nye læsehundeteam bestående af fantastiske søde Mille og hendes mindst ligeså søde ejer bibliotekaren Ditte. De er begge uddannet til at hjælpe børn med at (gen)finde læseglæden.

Fredag den 14. januar mødes Mille med en flok heldige skolebørn på Jægerspris bibliotek, så de lige kan hilse på hinanden.

En læsehund er en venlig og børneglad hund, der motiverer børn til at læse, ved at lytte tålmodigt og interesseret til alverdens historier. Barn og hund mødes en gang om ugen, hvor barnet læser højt for hunden.

Læsehunden og dens menneske arbejder frivilligt som team. Det kan dog godt ske, at Mille får en godbid, når hun har været dygtig.

Materialer