Ny praksis på Frederikssund Bibliotekerne ved for sen aflevering af materialer

Hold styr på udlåns- og afleveringsdatoerne

Som de fleste andre biblioteker er Frederikssund Bibliotekerne overgået til et nyt bibliotekssystem, Cicero.

I forbindelse med dette skift er der ændret praksis med gebyrer, når afleveringsfristen overskrides. Den nye praksis vedrørende beregning af gebyrer træder i kraft den 1. april 2017, og tager naturligvis udgangspunkt i biblioteksloven.

Ændringen får konsekvenser, da gebyr fremover beregnes ud fra materialets udlånsdato og ikke som før afleveringsdatoen.

Det betyder, at hvis man afleverer materialer for sent, og de er lånt på forskellige datoer, tilskrives flere gebyrer end tidligere, selv om man har fornyet materialerne til samme afleveringsdato.

På udlånskvitteringen og i lånerstatus på www.bibliotekerne.frederikssund.dk kan man altid se, hvornår man senest skal aflevere de lånte materialer. Ved aflevering efter denne dato tilskrives gebyrer.

Tags