For studerende

Din uddannelsesinstitution har adgang til gode databaser du kan benytte dig af på skolen og/eller hjemme. På Frederikssund Bibliotekerne har vi dog mere og andet end det uddannelsesinstitutionerne tilbyder.

Husk at når du bruger de databaser vi tilbyder eller henviser til, kan du være sikker på at oplysningerne er validerede. Kildekritikken er i orden.

Husk at databaserne, ligesom alle andre søgemaskiner kun gør det man beder dem om. Det vil sige at hvis man kommer til at lave en slåfejl eller stavefejl kommer der muligvis ingen resultater. Og husk at ikke alle databaser er danske: det vil sige at ikke alle synspunkter er de samme som mange danske synspunkter, men derfor er de ikke nødvendigvis forkerte af den grund. Derudover er det altid en god idé at læse en eventuel vejledning.

Det kan give mange oplysninger hvis man søger efter fagudtryk og begreber og nogle databaser har mulighed for at afgrænse resultaterne til bestemte tidsperioder. Det vil sige at man f.eks. kan lede efter ting der er skrevet eller offentliggjort i et bestemt år/årti. 

 

Bestil en bibliotekar. Ring på telefon 47 35 30 00.

  • Du kan få vejledning til følgende:
  • At opbygge en søgestrategi
  • At vælge relevante databaser
  • At søge i konkrete databaser

 

Tips og tricks til at søge på nettet:

Trunkering:

Betyder at man laver en forkortet søgning ved at indsætte en * som en del af søgeordet. f.eks.: Trappe* giver resultater med både ”trapper” og trappestige” etc.

 

Maskering:

Betyder at man indsætter en * der erstatter et eller flere bogstaver i søgeordet. Wom*n leder efter både ”women” og ”woman”

 

Frasesøgning:

Betyder at man søger efter mindst to ord der står i en bestemt rækkefølge: ”Frederikssund Handelsskole” skal stå præcis sådan. Der skal ikke stå handelsskole et sted og Frederikssund et andet sted på samme side.

 

Bloksøgninger:

En måde at gøre arbejdet med søgning mere effektivt er at lave en bloksøgning. En bloksøgning betyder at man opstiller blokke med de forskellige ord og kombinationer af ord, der søges efter og derefter søger en blok ad gangen. Når en blok er færdig vurderer/gemmer man resultaterne og går til næste blok osv. man kan altid udvide med kombinationer af ord og blokke. Formålet med bloksøgninger er at gøre det hele mere overskueligt og effektivt.

 

Hvornår stopper man sin informationssøgning?

I princippet først når opgaven er afleveret…

MEN en tommelfingerregel kan være, at man er ved at være hele vejen rundt, når det er de samme resultater der kommer igen og igen. Men kun hvis de kommer igen når man bruger forskellige søgemaskiner og databaser etc. Leder man det samme sted er det klart at man får det samme.

 

Wikipedia:

Bruges til et hurtigt overblik – hvad er egentlig op og ned om det her emner? Til dette bruges KUN de store sprogområders Wikipedia – engelsk, fransk, tysk, russisk, spand etc. mindre sprogområders wiki-artikler er bare endnu mere risikable at bruge da der her er færre der skriver, redigerer, retter, opdaterer etc. Man må aldrig stole blindt på Wikipedia og aldrig henvise til Wikipedia i en opgave.

 

Litteraturliste

En korrekt og konsekvent litteraturliste er vigtig i din opgave. Lav en god litteraturliste med LitteraturlisteAutomaten.

 

eKurser.nu

På eKurser.nu er der samlet en række kurser, der tilsammen hjælper på vej med at blive dygtigere til at arbejde med at søge og finde kilder og pålidelige artikler i databaser og være kritisk over for dem. Der er tale om korte online-kurser, lige til at kaste sig over fra sofaen eller skrivebordet. 
 

Oversigt over kurserne til studerende

Kvalificeret søgning:
www.ekurser.nu/kursus/548

Digitale kilder til din opgave:
www.ekurser.nu/kursus/540

Find kilder til opgaveskrivning med Mediestream:
www.ekurser.nu/kursus/562

Find vej med DK5:
www.ekurser.nu/kursus/559

Introduktion til Digital Artikelservice:
www.ekurser.nu/kursus/348

Skil guldkorn fra nonsens:
www.ekurser.nu/kursus/502

Sådan fungerer Google:
www.ekurser.nu/kursus/482

Sådan fungerer Google. Vælg gode søgeord:
www.ekurser.nu/kursus/483