ORD over FJORD

LÆSEFESTIVALEN ORD over FJORD, 4.-5. OKTOBER 2019

PÅ KULTURHUSET ELVÆRKET VED KIRKEN 6, FREDERIKSSUND 
 
 Den 4. og 5. oktober slår Frederikssund Bibliotekerne dørene op til læsefestivalen ORD over FJORD for tredje år i træk. Vi glæder os til at byde på et væld af oplevelser for både børn og voksne:
 
  • forfattermøder med bl.a. Peter Øvig, Sofie Jama, Morten Pape og Kim Fupz Aakesson.
  • kulturmarked med lokale forfattere, forlag, trykkerier og illustratorer.
  • tegneworkshop med lokale tegnere Jakob Kramer og Theis Christiansen
  • skriveværksted med lokale forfatter Rebecca Bach-Lauritsen.
  • litteraturbanko med sponsorpræmier, kreacafé og børneteater med Børneteateret Ratata.
  • fællessang med Sangvær og folkekøkken med FGU Frederikssund bag gryderne. 

Se hele programmet her. 

Bibliotekschef Kirstine Lundsgaard udtaler: "Med udgangspunkt i kommunens nye fysiske bro, som binder os sammen på en ny flot måde, har vi på dette års læsefestival ORD over FJORD fokus på brobygning, overgange og forbindelser."
 
Kom og deltag og vær en del af brobygningen, når vi lader litteraturen bygge bro og skabe fællesskab og sammenhængskraft i vores kommune.
 
Vi ses til ORD over FJORD!
 
 
Venlig hilsen,
Frederikssund Bibliotekerne
 
 
 
 
 
 
 
 
.