Skelet skriver på skrivemaskine
Trolddomsbiblioteket – Halloween på Frederikssund Bibliotek
Børn & unge

Trolddomsbiblioteket – Halloween på Frederikssund Bibliotek

Tid
16:00 - 19:00
Sted
Frederikssund Bibliotek
Jernbanegade 24,
3600 Frederikssund
Trolddomsbiblioteket slår dørene op til Halloween den 23. oktober, hvor vi inviterer børn og børnefamilier indenfor i magiens og trolddommens univers. Udforsk labyrinten i kælderen, besøg heksens værksted og lav din egen besværgelsesstav – men tag dig i agt for de onde, magiske kræfter, som lurer i skyggerne.

Træd indenfor i en verden af fortryllende formularer, mystiske bøger og forbudte besværgelser, når vi åbner dørene og inviterer nysgerrige børn og fantasifulde familier indenfor i trolddomsbiblioteket

I labyrinten i kælderen har nogen skrevet nogle hemmelige tegn væggen, måske kan du tyde beskeden? Men pas på, der gemmer sig mørke kræfter i krogene.  

Heksen har glemt at trylle sit bibliotek væk, så du kan gå på opdagelse i hendes urter, udforske hendes skjulte skuffer og kigge i hendes bøger med alverdens besværgelser – vi ved dog ikke, hvornår heksen kommer tilbage, så kig dig godt over skulderen.  

For at holde onde kræfter på afstand, kan du udforme din helt egen besværgelse med vores fortryllede alfabet og lave din egen besværgelsesstav. 

Vi glæder os til at se jer til en aften i magiens, bøgernes og uhyggens tegn!