Bibliotekar Ditte
Bibliotekar Ditte
Litteratur

Åben læseklub: Nordiske perler

Tid
16:00 - 17:00
Sted
Slangerup Bibliotek
Kongensgade 18,
3550 Slangerup
Kom og vær med til en god og uhøjtidelig snak om Louise Kjærgaards perle af en roman, Baseret på uvirkelige hændelser, og nyd en kop kaffe og lidt sødt imens.

Kom og vær med i et hyggeligt, alsidigt og uforpligtende læsefællesskab, når bibliotekar og litteraturformidler, Ditte, hver måned byder indenfor til en kop kaffe, lidt sødt og gode snakke om litterære perler af mange forskellige slags. Alle kan være med. 

Denne måned taler vi om danske Louise Kjærgaards debutroman Baseret på uvirkelige hændelser.  

Baseret på uvirkelige hændelser er en dybt original, fantasifuld, fabulerende, lettere dystopisk roman om en ung forfatterinde, der ikke får antaget sit manuskript hos den hovne forlægger. Til gengæld får hun job i en branche, hvor dødsfald kan bestilles og afvikles efter ønske.  

En mærkværdig og forunderlig fortælling, der med humor, et skarpt satirisk blik og masser af indlevelse giver et indblik i en ung forfatterindes møde med et stift system, hovne forlæggere og andre personager, man kan støde ind i den virkelige verden.  

Det praktiske
Ca. en måned før mødet vil der ligge ti eksemplarer af næste måneds bog til afhentning efter først til mølle-princippet på reserveringshylderne i Slangerup, og ellers hjælper vi gerne med at skaffe den. 

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. 

Relateret indhold