Billeder viser deltagerne i coding pirates samt nogle af de aktiviteter, som de laver
Coding Pirates
Digital verden

Bliv frivillig hos Coding Pirates Frederikssund

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Kulturarkivet
Jernbanegade 24D,
3600 Frederikssund
Er du ingeniør, it-ekspert, programmør eller bare nysgerrig på robotter og DIY-tekniske projekter? Coding Pirates leder efter frivillige, som vil hjælpe interesserede børn til en større forståelse og glæde ved kodning og føre deres ideer ud i livet.

Er du ingeniør, it-ekspert, programmør eller bare nysgerrig på robotter og DIY-tekniske projekter? Så er du hjertelig velkommen til et møde på biblioteket, hvor du kan høre mere om at blive frivillig i et fællesskab af ligesindede og give din viden videre til den næste generation.

📅 Hvornår: 25. november
📍Hvor: Frederikssund Bibliotek (Kulturarkivet). Jernbanegade 24D, 3600 Frederikssund.

Om Coding Pirates
Coding Pirates er en dansk almennyttig forening, der giver børn og unge lyst til at kode og bygge robotter, og plads til at udforske, eksperimentere og føre deres egne idéer ud i livet. Siden 2014 er vi vokset til en landsdækkende bevægelse med 58 lokalforeninger og 71 afdelinger i hele Danmark.

I Frederikssund holder vi til på Campus Frederikssund i Makerværket. Vores frivillige har vidt forskellige tekniske baggrunde, og sammen med børnene bygger de spændende projekter med værkstedets 3D-printere, laserskærere og elektronik.

Hvorfor vi har brug for dig
Mange børn glæder sig til at starte på sæson 2027, men vi mangler frivillige med gejsten og kompetencerne til at guide dem gennem kodning og robotteknologi i et sjovt og kreativt miljø.

Som frivillig er du også velkommen til at udvikle dine egne projekter og udveksle idéer med andre fra forskellige tekniske fagområder. Det er kernen i Coding Pirates: Vi underviser ikke bare børnene, vi lærer lige så meget af dem, og vi bygger tingene sammen.

Hvad sker der til mødet?
Vi fortæller om foreningen og de projekter, børnene arbejder med, og du får mulighed for at stille spørgsmål over en kop kaffe.

Kom forbi og se, om det er noget for dig. Det er helt uforpligtende.

Relateret indhold