Forfattersamtale med Kim Blæsbjerg

Profilfoto i sort-hvid af Kim Blæsbjerg
Kim Blæsbjerg fortæller om sin nyeste roman til ORD over FJORD. Foto-credit: Lea Meilandt
I forfattersamtalen med Kim Blæsbjerg dykker vi ned i hans udvikling som forfatter fra gennembruddet med “Rådhusklatreren” (2007) til “De bedste familier”, hans mesterværk, der afdækker den fortiede historie om kemikalievirksomheden Cheminova i Vestjylland.
Date
Tid
12:00 - 12:45
Sted
ORD over FJORD Festsalen
Adresse

Odinsvej 6
3600 Frederikssund
Danmark

Kim Blæsbjerg er en markant stemme i dansk litteratur, hvor han har skabt sin helt egen plads som krønikeskriver af den nærmeste fortid, der endnu trækker strenge ind i nutiden.  

I sine romaner skildrer han komplekse menneskelige relationer og samfundsmæssige temaer, så vi i de enkelte individers personlige historier og familierelationer også får historien om det omgivende samfund - historien om Danmark - med. For netop dette modtog han i 2023 De gyldne Laurbær i 2023 for romanen “De bedste familier”.  

I forfattersamtalen med Kim Blæsbjerg dykker vi ned i hans udvikling som forfatter fra gennembruddet med “Rådhusklatreren” (2007) til “De bedste familier”, hans mesterværk, der afdækker den fortiede historie om kemikalievirksomheden Cheminova i Vestjylland. 

Om romanerne

Icon Description

Om romanernene Rådhusklatreren og De bedste familier 

 I “Rådhusklatreren”fortæller den unge William Lundstrøm sin families historie gennem fire generationer. Den begynder med hans oldemors død af den spanske syge i 1918 og fortsætter op til 1986, hvor William er 16 år gammel. 

Beretningen er et spektakulært fletværk, som både rummer stikkeri under besættelsen, utroskab, voldtægt, løgne og fortielser – men også et usædvanligt vovemod. 

De personlige skæbner væves sammen med periodens store begivenheder og personer, fra månelandingen til Maradona, og tilsammen skaber de et fabulerende og storslået værk om en families liv i det 20. århundrede. 

 “De bedste familier” er en stærk fortælling om tavshedskultur, forurening og klasse- og kønskamp. Romanen belyser et mørkt kapitel i vores historie om Cheminovas giftudledninger og forgiftning af arbejderne. 

Kim Blæsbjerg viser omkostningerne ved overgangen fra efterkrigstid til velfærdssamfund med afsæt i miljøskandalen, der stadig sætter spor i naturen. Samtidig stiller han skarpt på den vestjyske tavshedskultur og trækker tråde til den aktuelle debat om klassesamfundet.