Mennesker der spiser sammen
Foto: Danmarks Biblioteksforening
Kultur og debat

Fællesspisning - Grim mad

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Tilmelding nødvendig. Arrangementet er: Gratis
Sted
Frederikssund Bibliotek
Jernbanegade 24,
3600 Frederikssund
Frederikssund Bibliotek 3. sal
Skæve gulerødder, plettede æbler og mystiske rester fra køleskabet. Tag en ven eller familie under armen og medbring en grim ret til "Grim fællesspisning" på Biblioteket, hvor maden ikke behøver være køn for at være god. For børn, unge og voksne.

Frederikssund Bibliotekerne og Grønne Nabofællesskaber inviterer til: GRIM FÆLLESSPISNING PÅ BIBLIOTEKET 

Hvad gør du med skæve gulerødder, plettede æbler eller din rest fra køleskabet? Tag det med til fællesspisning på Frederikssund Bibliotek torsdag d. 5. november kl. 17-19.  

Vi inviterer til en hyggelig fællesspisning med fokus på madspild, bæredygtighed og vigtigheden af at din aftensmad ikke behøver være smuk, for at være sund og nærende.  

Alle kan være med – uanset køkkenerfaring og madvaner. Tag en ret med, du har lyst til at dele. Den må gerne være lavet af skæve grøntsager, overskudsvarer eller rester, men hvis du har en idé til en nydelig ret, er den selvfølgelig også velkommen på bordet. Det vigtigste er, at du har lyst til at dele din ret og spise sammen med andre.  

Litteraturformidler Signe underholder med oplæsning af de mærkeligste opskrifter fra 60'erne og 70'erne, der emmer af alt fra gelé til dåseingredienser, mad på tandstikker og mayonnaise.  

Fællesspisningen er en del af Danmark Spiser Sammen og afholdes i uge 17 og 45, hvor mennesker over hele landet samles om måltidet for at sætte fokus på betydningen af fællesskab.  

Denne aften har vi ingen skønhedskrav til maden. Skæve former, mærkelige farver og køleskabsfund er hjerteligt velkomne - vi glæder os til at spise sammen med dig!

Andre arrangementer på biblioteket