Inspirationsbesøg i din læseklub

Vi kommer gerne ud og besøger din læsekreds med inspiration eller vejledning, så I kan få mere ud af jeres møder i læseklubben. Vi tilbyder en række faste oplæg, men vi kan derudover også skræddersy et oplæg, så det passer præcis til jeres behov og ønske. Et oplæg varer som udgangspunkt en time men kan sagtens justeres efter behov. 

Vi tilbyder følgende faste oplæg: 

  • Litteratur-inspiration
    Hvis I mangler ideer til, hvad I skal læse. Vi kan komme med et oplæg uanset hvilken type bøger eller genrer, I gerne vil høre om.
  • Introduktion til "litterær analyse" 
    Hvordan I kan bruge litterær analyse til at komme dybere ned i bøgerne. 
    Vi fortæller, hvordan alle bruge litterær analyse, når de læser, og hvordan man kan tage det med og bruge grebene i diskussionerne i læseklubmøderne.
  • Introduktion til "guidet fælleslæsning" 
    Hvis I ønsker en helt unik oplevelse med litteratur. 
    Et møde i læseklubben, foregår typisk sådan, at alle har læst ”månedens bog” på forhånd og har haft "egen læseoplevelse" med bogen. I taler om bogen, når I mødes. 

Ved guidet fælleslæsning oplever I litteraturen udfolde sig sammen og taler om den undervejs. Det er en helt anden måde at opleve og være sammen om litteraturen på, og den kan varmt anbefales at prøve som læseklub. Den er særlig velegnet som første eller sidste møde i en sæson. 

Kontakt Ditte for at høre mere eller booke et inspirationsbesøg: dkrog@frederikssund.dk