Inspirationsbesøg i din læseklub
Vi kommer gerne ud og besøger din læsekreds med inspiration eller vejledning, så I kan få mere ud af jeres møder i læseklubben. Vi tilbyder en række faste oplæg, men vi kan derudover også skræddersy et oplæg, så det passer præcis til jeres behov og ønske. Et oplæg varer som udgangspunkt en time, men det kan sagtens justeres.
Vi tilbyder følgende faste oplæg:
- Litteratur-inspiration
Hvis I mangler ideer til, hvad I skal læse, kan vi komme med et oplæg uanset den type bøger eller genre, I gerne vil høre om. - Introduktion til "litterær analyse"
Hvordan I kan bruge litterær analyse til at komme dybere ned i bøgerne.
Vi fortæller, hvordan alle kan bruge litterær analyse, når de læser, og hvordan man kan tage grebene med videre i diskussionerne på læseklubmøderne. Introduktion til "guidet fælleslæsning"
Hvis I ønsker en helt unik oplevelse med litteratur.
Et møde i læseklubben foregår typisk sådan, at alle har læst ”månedens bog” på forhånd og har haft deres egen læseoplevelse med bogen. Når I mødes, taler I om bogen.
Ved guidet fælleslæsning oplever I litteraturen udfolde sig sammen og taler om den undervejs. Det er en helt anden måde at opleve og være sammen om litteratur på, og den kan varmt anbefales som noget, læseklubber bør prøve. Den er særligt velegnet som første eller sidste møde i en sæson.
Kontakt Ditte for at høre mere eller booke et inspirationsbesøg: dkrog@frederikssund.dk