Åben læseklub i Jægerspris
Elsker du bøger – og at tale om dem med andre? Så er vores månedlige læseklubmøde på Jægerspris Bibliotek måske noget for dig! Hver måned samles vi i hyggelige rammer for at dykke ned i en udvalgt bog, hvor der altid er masser at tale om. Her er der plads til både begejstring, undren, grin og gode samtaler om det, vi læser.
Kom og få en hyggelig og inspirerende snak imens du nyder en kop kaffe eller te samt lidt til ganen.
Du skal gerne have læst eller lyttet til bogen, men ellers kræver det ingen forberedelse.
Der vil stå 10 eksemplarer af månedens bog ved reservationshylden på Jægerspris Bibliotek. Afhentes først til mølle, og bøgerne er allerede udlånt til læseklubben.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere om læseklubben, så er du velkommen til at kontakte Ursula - uschm@frederikssund.dk