Gode råd til læseklubber

Her på siden har vi samlet en række gode råd til, hvordan I kan planlægge og gennemføre jeres læseklub.

Forslag til hvordan man kan rammesætte møderne:

  • Sørg altid for at have en ordstyrer. Posten kan evt. gå på skift.
  • Bordet rundt, ultrakorte førstehåndsindtryk fra alle deltagere, eller hvad har den enkelte lyst til at diskutere.
  • Find forfatterportræt med hjælp fra biblioteket og præsenter det på mødet (kan gå på skift).
  • Anmeldelser (kan gå på skift).
  • Diskussion.
  • Afrunding: Har dialogen på mødet ændret jeres opfattelse af bogen?
  • Vil I anbefale den til andre? 

 Generelle råd:

  • Husk, at det skal være sjovt! :-)
  • Husk, at alle er ansvarlige for, at diskussionen bliver god!
  • Respektér de andres læsning og synspunkter – I går formodentlig ikke i læseklub for at blive enige, men for at udveksle meninger.

Den gode læsekredsbog: 

  • En bog til en læseklub må gerne indeholde noget at være uenige om, noget der vækker undren, noget der udfordrer, noget der kan give en god diskussion, og som måske giver jer et andet og mere nuanceret syn på bogen.
  • Biblioteket kan hjælpe dig og din læseklub med at finde inspiration og vejledning, når I løber tør for idéer til læsestof.
  • Overvej, om der er et tema som alle i læseklubben interesserer sig for. Det kan være en hjælp, når der skal vælges bøger.
  • Måske bliver I aldrig enige i læseklubben. Det er jo sådan set heller ikke meningen. Din læseoplevelse er helt din egen.
  • Ofte skal vi skaffe mange eksemplarer af en bog hjem til en læseklub. Det gør vi hjertens gerne, men det kræver blot, at bogen ikke er helt ny og meget efterspurgt.
  • Vores læseklubsæt er et eksempel på bøger, der vil give masser af stof til diskussioner. 

 

 

Læseklubber

Tags

læseklub