- Date
- Tid
- 16:00 - 18:00
- Bibliotek
- Slangerup Bibliotek
- Adresse
-
Kongensgade 18
3550 Slangerup
Danmark
Denne måned dykker vi ned i den lille, lavmælte, underfundige og rørende roman Hr. Knapps uforrettede sager af Lars Saabye Christensen. Hr. Knapp er en gammel mand, som bor i Oslo, hvor der er så underligt tomt pga. corona-pandemien. Han er ensom og kan ikke holde styr på tiden længere, men blander barndom, ungdom og alderdom sammen. En kort roman om livets forgængelighed, der skal nydes langsomt for at få alle de fine nuancer med.
Åben læsekreds er et tilbud til dig, der gerne vil være med i en læsekreds men har svært ved at forpligte dig til at møde op hver måned. Her møder du op, når du har tid og lyst og er lige velkommen, uanset om du bare deltager en enkelt gang eller kommer til alle møderne. Vi læser litterære perler, hvilket vil sige alt fra klassikere til nyere udgivelser af høj kvalitet, og hvor der er masser af stof til gode snakke og diskussioner. Oftest er bøgerne relativt korte og er maks. på ca. 200 sider.
Ca. en måned før mødet vil der ligge ti eksemplarer til afhentning efter først til mølle-princippet på reserveringshylderne i Slangerup og ellers hjælper vi gerne med at skaffe den.