Bibliotekar Ditte
Bibliotekar Ditte
Litteratur

Åben læseklub: Nordiske perler

Tid
16:00 - 17:00
Sted
Slangerup Bibliotek
Kongensgade 18,
3550 Slangerup
Kom og vær med til en god og uhøjtidelig snak om Jón Kalman Stefánssons gribende perle af en roman, Stjernernes knitren, og nyd en kop kaffe og lidt sødt imens.

Kom og vær med i et hyggeligt, alsidigt og uforpligtende læsefællesskab, når bibliotekar og litteraturformidler, Ditte, hver måned byder indenfor til en kop kaffe, lidt sødt og gode snakke om litterære perler af mange forskellige slags. Alle kan være med. 

Denne måned taler vi om islandske Jón Kalman Stefánssons Stjernernes knitren.  

En syvårig dreng har mistet sin mor, og da han en morgen opdager en kvinde komme ud fra farens soveværelse, flygter han ind i en eventyrlig parallelverden, hvor familiens historie udspiller sig. En rørende og poetisk roman om sorg, tab og om at høre sammen.  

Det praktiske 
Ca. en måned før mødet vil der ligge ti eksemplarer af næste måneds bog til afhentning efter først til mølle-princippet på reserveringshylderne i Slangerup, og ellers hjælper vi gerne med at skaffe den. 

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Relateret indhold