Når litteratur heler psyken

Rachel Röst. Når litteratur heler psyken.
Rachel Röst. Når litteratur heler psyken.
Oplev Rachel Röst fortælle med nærvær og mod om, hvordan bøger kan hjælpe os, når psyken er udfordret. Et gribende foredrag om læsningens helende kraft – og om, hvordan litteratur kan give håb, styrke og nye perspektiver.
Date
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Kulturhuset Elværket
I samarbejde med
  • Bedre psykiatri
  • SIND Frederikssund-Egedal
Adresse

Ved Kirken 6
3600 Frederikssund
Danmark

Med Frederikssund Bibliotekerne kan du denne aften møde forfatter og foredragsholder Rachel Röst, som fortæller om litteraturens helende kraft – og hvordan bøger kan være med til at støtte os i livets svære perioder. 

Rachel deler åbent sin egen historie om, hvordan læsning blev en vej ud af mørket, da hun selv stod i en livskrise. Hun fortæller bl.a., hvordan en psykiater – ud over medicin – anbefalede hende at læse en bog, og hvordan litteraturen siden har spillet en central rolle i hendes liv. 

I foredraget dykker Rachel ned i, hvordan litteratur kan være med til at hele psykiske sår. Hun fortæller om biblioterapi, som i England bruges som supplement til behandling, hvor man ligefrem kan få bøger ”på recept”. Forskning viser, at de rette bøger kan være med til at lindre både angst og depression. 

For Rachel Röst har bøger altid været den røde tråd gennem livet – hun har læst dem, formidlet dem, doneret dem og selv skrevet dem. Hun er cand.mag. i litteraturvidenskab, forfatter til både romaner og børnebøger samt stifter af foreningen Læs for Livet, der arbejder for, at anbragte børn vokser op med bøger. 

Arrangementet er arrangeret af Frederikssund Bibliotekerne i samarbejde med Bedre Psykiatri Frederikssund og SIND Frederikssund-Egedal. 

Praktisk information

Icon Description

Lokation: Kulturhuset Elværket. Ved kirken 6, 3600 Frederikssund 

Dato: 7. maj 2026 

Tid: Klokken 18:30-20:30 

Samarbejdspartnere. Bedre Psykiatri Frederikssund og SIND Frederikssund-Egedal. 

Tilgængelighed

Icon Description

Handikapadgang. Ja 

Handikaptoilet. Ja 

Teleslynge. Ja

Mulighed for at trække sig. Ja.