PÅ HVIS SKULDRE – foredrag ved Anne Gregersen
- Tid
- 19:00 - 20:00
- Pris
-
Billet: 50 DKK
- Sted
- Kulturhuset Rejsestalden
Litteraturfestivalen ORD over FJORD bliver i år afholdt på Willumsens Museum under temaet ståsteder. Litteraturfestivalen tager afsæt i udstillingen PÅ HVIS SKULDRE.
Den 6. juni åbner museet særudstillingen kurateret af Lars von Trier, hvor han præsenterer de billedkunstnere, der har formet hans filmiske univers. Udstillingen samler hovedværker af bl.a. Munch, Hammershøi, Strindberg og Willumsen – kunstnere hvis billeder har sat sig spor i Triers film.
Som optakt til ORD over FJORD kan du opleve et foredrag med museumsinspektør Anne Gregersen. Hun introducerer udstillingens koncept, værkerne og deres forbindelser til Triers film. Der kan fx ses tydelige paralleller mellem malerier af Munch og scener i Triers film, ligesom hans kærlighed til naturen, til outsiderne og tro på forbindelsen mellem galskab og geni præsenteres. Anne Gregersen fortæller også om det tætte samarbejde med instruktøren og museets langvarige tradition for kunstnerkuraterede udstillinger.
Anne Gregersen er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og har en master i kuratering og kunstkritik fra Paris. Hun er museumsinspektør på Willumsens Museum med ansvar for samling og forskning, og er ansvarlig kurator for PÅ HVIS SKULDRE.
Optakt til ORD over FJORD den 12. september 2026
Foredraget er arrangeret i samarbejde med kulturhuset Rejsestalden som optakt til litteraturfestivalen ORD over FJORD, der finder sted den 12. september 2026 på Willumsens Museum. Vi præsenterer årets festivalprogram og introducerer de forfattere, der gæster ORD over FJORD 2026.
Du kan læse mere om ORD over FJORD på vores hjemmeside - ORD over FJORD 2026 | Frederikssund Bibliotekerne