Kan du lide at skrive? Og er du god til at få vilde og skøre ideer? Så er verdens bedste skriveværksted lige noget for dig. Gyserforfatter Ellen Holmboe lukker op for sit forfatterunivers, som både rummer gys, action og onde forfattere – og du er inviteret indenfor!
Mød Ellen Holmboe, forfatteren til Verdens bedste bog. Og mød hendes alter ego, den onde, onde gyserforfatter ”Ellen Holmboe,” der gennem hele bogen prøver at slå sine hovedpersoner ihjel.
Vi skal tale om bøger, der ved, at de er bøger. Om karakterer, der ved, at de er med i en bog. Og vi skal selv skrive metafiktion.
Det bliver sjovt, det bliver skørt, og så du får chancen for at skrive en ny slutning til Verdens bedste bog – slutning nummer 14.
Til slut løfter Ellen sløret for arbejdet med den svære 2’er: Verdens værste bog.
Der er plads til 25 børn (fra 10 år og op) – pladserne fordeles efter først-til-mølle.
Andre arrangementer til ORD over FJORD Børnebølgen