Børn & unge

Fantasifuld efterårsferie på Frederikssund Bibliotekerne

Efterårsferien står i fantasiens tegn på Frederikssund Bibliotekerne – med masser af oplevelser for børn og familier.

Af Dennis Odgaard

Prinsessefortællinger (Billede af Priscilla Timbiti)
Prinsessefortællinger (Billede af Priscilla Timbiti)
Åben skotøjsæske med et børnelavet fantasiunivers
Åben skotøjsæske med et børnelavet fantasiunivers

Lørdag den 11. oktober kl. 10.30–11.30 kan du møde den eventyrlige fortællerske Priscilla Timbiti på Frederikssund Børnebibliotek. Hun deler sine egne prinsessefortællinger – historier om seje, retfærdige og modige prinsesser, der ikke altid ligner dem, vi kender fra de klassiske eventyr. Priscilla voksede op i Danmark og savnede fortællinger om prinsesser, der lignede hende selv – derfor begyndte hun at skrive dem. Hendes historier er både inspirerende og fulde af magi.

Tag gerne prinsessekjolen eller kappe på og vær med til en ganske særlig eventyrlig formiddag.

Arrangementet er for børn i alderen 3–9 år.

I løbet af efterårsferien byder vi også på andre aktiviteter, hvor fantasien får frit spil:

Eventyrligt drømmekasse.værksted – byg din egen fantasiverden i en skotøjsæske.
🎭 Hatteteater – et sjovt og improviseret teater, hvor hattene bestemmer, hvilke figurer og historier der opstår.

Glæd jer til en efterårsferie fyldt med fantasi, fortællinger og fortryllende oplevelser på biblioteket!