Lån en VILD grejtaske
Nu kan du på Frederikssund Bibliotekerne komme og låne en grejtaske.
Af Peter Holm
I tasken finder du udstyr som lupper, forstørrelsesglas, kikkert, undersøgelsesbakker og andet praktisk udstyr. Kort sagt, alt det grej, som du og din familie skal bruge for at gå på opdagelse i naturen. Taskerne kan lånes i 14 dage og de kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening.

