Frøbiblioteket logo
Frøbiblioteket logo
Kultur og debat

Frøbiblioteket

Tid
15:30 - 17:30
Sted
Skibby Bibliotek
Nyvej 7C
4050 Skibby
Nu er det forår – kom og besøg Frøbiblioteket på Skibby bibliotek. Du kan hente frø helt gratis til din have!

Mærker du også forårskriblen i fingrene? Marts er tiden, hvor vi begynder at forspire – eller måske er du allerede godt i gang? Uanset om du dyrker i vindueskarmen, på altanen, i plantekasser eller i den store have, er Frøbiblioteket et sted for dig, der holder af planter og haveglæde.

Deltag i et spirende fællesskab
I Frøbiblioteket kan du både låne og donere frø. Så dem derhjemme, glæd dig over blomster, krydderurter og planter hele sommeren – og høst senere frø, som kan gives videre til andre. Måske låner du frø af ridderspore og afleverer tagetes til efteråret? På den måde er du med til at fremme mangfoldighed, bæredygtighed og fællesskab i vores haver.

For alle haveinteresserede
Frøbiblioteket er for alle – nybegyndere såvel som erfarne hobbygartnere. Her er plads til både små drømme i krukker og store planer for køkken- og prydhaver.

Praktisk information

  • Frø kan lånes og afleveres i den bemandede åbningstid
  • Tag gerne tomme frøposer med hjem – også glas, kaffefiltre eller lignende kan bruges

Du er også meget velkommen til at låne bøger og få inspiration om frø, planter og haveliv.

Spørg endelig – vi hjælper gerne!

Kom og vær med, når foråret spirer. Ingen tilmelding. Gratis. Bare mød op.