Siri Hustvedt: Livestreaming fra Det Kgl. Bibliotek

Billet: Gratis
Siri Hustvedt. Foto af Spencer Ostrander.
Siri Hustvedt. Foto af Spencer Ostrander.
Kom og se med, når Frederikssund Bibliotekerne sender live fra Københavns Bibliotek: En aften med Siri Hustvedt, hvor litteratur, erindring og kærlighed flettes tæt sammen.
Date
Tid
18:45 - 20:30
Adresse
Jernbanegade 24 3600 Frederikssund
Billet: Gratis

Frederikssund Bibliotekerne inviterer til en særlig aften, hvor vi livestreamer et eksklusivt forfatterarrangement direkte fra Københavns Bibliotek. Her kan du opleve den anerkendte amerikanske forfatter Siri Hustvedt i en dybdegående samtale om sit nye erindringsværk Genfærd, der kredser om livslang kærlighed, tab og de minder, der former os.

Hustvedt ser tilbage på sit mangeårige partnerskab med forfatteren Paul Auster, som gik bort i 2024, og deler både smertefulde og smukke indblik i deres fælles historie. Bogen bygger på et væld af personlige materiale – fra dagbogsnotater til breve – og væver dem sammen til en fortælling, der både er intim og kraftfuld.

Forfatteren, der gennem årtier har begejstret danske læsere med romaner og essays om identitet, kunst og menneskelige relationer, gæster International Forfatterscene, og via livestream giver vi publikum i Frederikssund mulighed for at være med, når hun udfolder tankerne bag sit mest personlige værk til dato. 

Kom og se med, når stor litteratur formidles helt tæt på.