Fællesskab for pårørende til psykisk syge

Gratis billet ved tilmelding: Gratis
Kom med i et trygt og tankevækkende fællesskab. Biblioteket har en særlig, tryg læsegruppe for voksne pårørende til psykisk syge. Vi mødes hver 14. dag og taler om livet ud fra en udvalgt tekst.
Date
Tid
18:00 - 20:30
Sted
Frederikssund Bibliotek
Adresse
Jernbanegade 24 3600 Frederikssund
Gratis billet ved tilmelding: Gratis
I samarbejde med
Bedre Psykiatri

Trine og Marianne er på skift gruppens guide og læser en kort historie højt for gruppen. Bagefter taler vi sammen om teksten. Vi baserer samtalen på den enkeltes læseoplevelse, samt de livserfaringer, hver deltager bringer med sig. Det skaber gode og interessante samtaler. 

Der er ingen forberedelse eller forventning om, at du skal vide noget om litteratur. Alle kan være med.  

Vi benytter metoden Guidet fælleslæsning. Typisk vælger læseguiden en kombination af noveller og poesi.  

Samtalen finder sted i et trygt og lukket rum. Vi taler sammen i en mindre gruppe. Det vi taler om i gruppen, bliver i gruppen. 

 Hvad forpligter du dig til? 

Læsegruppen er et frivilligt tilbud. Hvis du finder ud af, at det ikke er noget for dig, kan du altid stoppe. 

Mange hilsner
Læseguiderne 
Trine Schnell og Marianne Hansen 

 

Faktaboks: 

Hvad er Guidet fælleslæsning? 

Guidet fælleslæsning kombinerer højtlæsning, samtale og samvær. 

Metoden er udviklet til at dele skønlitterære læseoplevelser gennem live-læsning i mindre grupper, oftest med 4-8 deltagere. Det er IKKE en dansktime med litteraturanalyse. 

Læsningen varetages af en uddannet læseguide, der udvælger og forbereder teksterne inden mødet, typisk en kombination af noveller og poesi.  

For deltagerne er der ingen forberedelse! Dette er en vigtig pointe, da guidet fælleslæsning bare tager udgangspunkt i de følelser og tanker, der opstår umiddelbart, mens du hører/læser en tekst. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. 

Derved baseres samtalen som udgangspunkt på den enkeltes læseoplevelse samt de livserfaringer, hver læser bringer ind i forståelsen af værket og ikke på en fagspecifik, forhåndserhvervet viden om skønlitteratur. (Kilde: Læseforeningen)