Billedet viser Malene Juel Jensen smilende i en have
Malene Juel Jensen
Kultur og debat

Netværk om overgangsalderen – mød andre i samme livsfase

Tid
17:00 - 18:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Kulturarkivet
Jernbanegade 24D, st.,
3600 Frederikssund
Er du i overgangsalderen, og savner du nogen at dele tanker, spørgsmål og erfaringer med? Kom med i et uformelt netværk, hvor vi mødes til samtale, sparring og fællesskab i trygge rammer.

Overgangsalderen opleves forskelligt fra person til person. Nogle mærker store forandringer, mens andre oplever mere subtile ændringer i hverdagen. Fælles for mange er dog, at det kan være rart at tale med andre, som står i den samme livsfase.

Derfor inviterer coach Malene Juel Jensen til et åbent netværk for kvinder i overgangsalderen. Her er der ikke tale om et foredrag, men om et fællesskab, hvor vi sammen deler erfaringer, lytter til hinanden og taler om de emner, der fylder i hverdagen.

Du behøver hverken at vide meget om overgangsalderen eller have bestemte udfordringer for at deltage. Der er plads til både spørgsmål, refleksioner, grin og eftertanke.

Netværket mødes tre gange:

• 4. marts kl. 17.00-18.00
• 1. april kl. 17.00-18.00
• 3. juni kl. 17.00-18.00

Praktisk

Icon Description

Tidspunkt: 4. marts, 1. april og 3. juni kl. 17.00-18.00

Adresse: Kulturarkivet, Jernbanegade 24D, 3600 Frederikssund.

Tilgængelighed

Icon Description

Adgangsforhold: Der er adgang fra Jernbanegade via handicapvenlig indgang.

Toiletforhold: Der er ikke handicaptoilet i Kulturarkivet. Handicaptoilet findes på Frederikssund Bibliotek og kan benyttes i bibliotekets åbningstid.

Mulighed for at trække sig: Du kan til enhver tid tage en pause under mødet, hvis du har behov for det.

Teknik: Netværket foregår som samtale uden brug af lydanlæg. Hvis du er hørebesværet og har særlige behov, er du velkommen til at kontakte os på dodga@frederikssund.dk.

 

Relateret indhold