Hvad sker der egentlig, når kroppen går i overgangsalderen? Kom med til en varm og uformel eftermiddag, hvor vi dykker ned i den nyeste viden, deler erfaringer og taler åbent om en livsfase, som mange kvinder oplever forskelligt.
Overgangsalderen fylder mere og mere i den offentlige debat, og med god grund. Det er en livsfase, som alle kvinder møder, men som kan opleves meget forskelligt.
Denne eftermiddag inviterer coach Malene Juel Jensen til en nærværende og dialogbaseret samtale om overgangsalderen. Uanset om du er i begyndelsen af forandringerne, står midt i dem eller er kommet godt videre, er du velkommen.
Med afsæt i ny viden, forskning og egne erfaringer sætter Malene fokus på de fysiske og mentale ændringer, som mange oplever. Hvorfor varierer symptomerne så meget? Hvad sker der i kroppen? Og hvordan kan man bedre forstå og håndtere de forandringer, der følger med?
Der bliver god plads til spørgsmål, refleksioner og erfaringsudveksling undervejs, så vi sammen kan få sat ord på det, der ofte kan være svært at tale om.
Vi serverer kaffe og te og glæder os til en åben, ærlig og hyggelig eftermiddag.
Adgangsforhold. Der er adgang fra Jernbanegade ad handikapvenlig indgang.
Toiletforhold. Der er ikke handikaptoilet i kulturarkivet. Det findes ned af en trappe. Man kan bruge Frederikssund Biblioteks toilet i åbningstiden (indtil 18)
Mulighed for at trække sig. Der er mulighed for at tage en pause under foredraget udenfor, hvis man har behov for det.
Teknik. Foredraget foregår med projektor og uden lydanlæg. Hvis man er hørebesværet, kan man skrive til dodga@frederikssund.dk.