De tre mænd i bandet Echo Karma
Echo Karma
ORD over FJORD

Café-koncert med Echo Karma

Tid
13:00 - 13:45
Sted
Willumsens Museum
Jenriksvej 4,
3600 Frederikssund
Oplev lokale Echo Karma på lyrikscenen – en koncertoplevelse, hvor dansksproget musik og rå, ærlig lyrik smelter sammen.

Echo Karma bevæger sig i krydsfeltet mellem alternativ og progressiv rock – et sted, hvor melodier møder modstand, og hvor teksterne insisterer på at sige noget. 

På lyrikscenen folder de deres musik ud i en nærværende koncert, hvor ordene står skarpt, og hvor publikum kommer helt tæt på samspillet mellem tekst og lyd. 

Med det danske sprog som omdrejningspunkt skaber trioen et stemningsmættet lydunivers, der balancerer det støjende og det skrøbelige, det stramme og det kaotiske.  

Undervejs giver bandet også indblik i deres kreative proces og arbejdet med at skrive tekster til musik. 

Arrangementet er for alle, der er interesseret i god musik og er interesseret i hvordan lyrik bliver til musik... og omvendt. 

Andre arrangementer til ORD over FJORD