Læsernes Bogpris 2024
Læsernes Bogpris 2024

Læsernes Bogpris 2024

Så er det nu, du kan være med! Danmarks Biblioteksforening og de danske folkebiblioteker inviterer dig til at deltage i afstemningen om at kåre den bedste danske bogudgivelse fra 2023.

Stem her.

Frem til den 7. april 2024 kan du stemme på din helt egen favorit blandt de 10 nominerede bøger.

Ti danske titler fra 2023 er nomineret til Læsernes Bogpris. Fælles for de nominerede bøger er, at de har appelleret til mange læsere og er blevet diskuteret flittigt på bibliotekerne.

Feltet rummer både romaner, digte, fagbøger og en enkelt børnebog, der har taget bogmarkedet med storm.

Bøgerne er vidt forskellige og afspejler således mangfoldigheden i årets udgivelser. Mange af de nominerede bøger stiller skarpt på mørke kapitler i vores samtid og historie og berører tabuer og fordomme om at stå mellem to kulturer og udfordringerne ved at være midaldrende kvinde.

Du kan stemme på din favoritbog frem til søndag den 7. april 2024 og være med i lodtrækningen om en bogpakke med årets bøger.

Vinderen af prisen og de 50.000 kr. bliver afsløret på Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2024 i Sønderborg d. 11. april 2024.

Læsernes Bogpris uddeles af Danmarks Biblioteksforening sammen med de danske folkebiblioteker. Bøgerne er nomineret af repræsentanter fra Danmarks Biblioteksforening, Ordkraft og Litteratursiden.

Materialer