Jules og Jim Poster
Jules og Jim Poster

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
KØB BILLET PÅ PARKTEATRET.DK
Lokalitet
PARKTEATRET
Jernbanegade 41
3600 Frederikssund
Lokalitet
PARKTEATRET, Jernbanegade 41, 3600 Frederikssund
Målgruppe
Alle
Teater, musik & film

CINEMATEKET PRÆSENTERER I PARK: JULES OG JIM

19.08.24
Velkommen til en unik filmoplevelse, hvor litteraturen møder det store lærred på en helt særlig måde. En gang om måneden åbner vi dørene til en eksklusiv visning af filmklassikere, præsenteret i et samarbejde mellem biblioteket, Cinemateket og Parkbiografen.

Jules et Jim” er en ikonisk fransk film fra 1962, instrueret af François Truffaut. Filmen er baseret på en roman af Henri-Pierre Roché og følger det komplekse venskab og kærlighedsforhold mellem to mænd, Jules og Jim, og en kvinde ved navn Catherine, før, under og efter Første Verdenskrig. I samtale på scenen vil litteraturformidler, Peter Holm Rasmussen, og biografdirektør, Claus Malta Nielsen, uddybe de smukke temaer som udfolder sig. 

I denne særlige serie af filmvisninger, vil vi udforske fem litterære værker, som er blevet adapteret til film. Hver filmoplevelse præsenterer ikke blot en visuel fortolkning af et litterært mesterværk, men skaber også en ramme for dybdegående samtale når biografdirektør Claus Malta Nielsen og Frederikssund Bibliotekernes litteraturformidlere, Peter Holm Rasmussen og Ditte Krogh, mødes på scenen og dykker ned i alt fra forfatterskabet bag værket, udforsker centrale temaer eller diskuterer instruktørens greb. Dette tilfører filmoplevelsen en ekstra dimension og opfordrer dig til at tænke dybere over forbindelsen mellem litteratur og filmkunst. 

Alle film bliver vist kl. 19.00, og du har mulighed for at tilkøbe en madbillet, så du kan nyde et måltid inden vi starter. Vær dog opmærksom på, at madbilletter er først til mølle, da vi har begrænset pladser i vores hyggelige cafe. 

Cinemateket Præsenterer Klub 

Som noget helt unikt, kan du købe billet til alle fem filmoplevelser. Ved køb af en samlet billet koster det 250 kr. og du er sikret en fast siddeplads, til alle filmvisningerne. 

Køb billetter

Gruppebilletter

Info om event + enkelt salg af billetter