Udbringning

Et tilbud til dig der har svært ved selv at besøge biblioteket

Hvem kan bruge ”Biblioteket Kommer”?
Alle der bor i Frederikssund Kommune, som af helbredsmæssige årsager (også midlertidigt) ikke selv kan komme på biblioteket.

Hvordan bliver du tilmeldt?
Ring til biblioteket på tlf. 47 35 30 00 og aftal et besøg. Bibliotekaren kommer derefter ud og fortæller om ordningen, og I taler om, hvad du gerne vil låne.

Hvad kan du låne?
Du kan låne alle bibliotekets materialer. Det kan være bøger, bøger med stor skrift, lydbøger, musik, film, sprogkurser og tidsskrifter m.m.

Koster det noget?
”Biblioteket Kommer”-ordningen er gratis.

Hvordan får du bøgerne?
Biblioteksbetjenten kører ud med bøgerne én gang om måneden og tager de læste med retur.

I juli holder ordningen sommerferie.