Barndomserindringer fra den virkelige verden

24.10.23

Barndomserindringer er ofte affødt af, at der er sket noget skelsættende i barndommen, man har valgt at skrive om. For mange læsere kan det være både lærerigt og katarsisk at læse om andres barndom. Her er en række bøger, der alle har det til fælles, at de enten er selvbiografier eller biografiske romaner om barndommen.

At vokse op anderledes er et af de emner, der fylder i mange barndomserindringer. Det er følelsen af at vokse op og være anderledes end sine omgivelser. I denne type barndomserindringer er det ofte minoritetsgrupper, der får en stemme, og disse bøger bliver især brugt til at fokusere på systemiske problemer. Her er bøger som Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur af Maya Angelou, Den yngste af Fatima Daas, Jeg kan huske af Joe Brainard, En velopdragen ung piges erindringer af Simone de Beauvoir og Færdig med Eddy Bellegueule af Edouard Louis gode eksempler på, hvordan man bruger litteraturen til både at viderefortælle sine egne oplevelser og kritisere systemet.

At vokse op under svære omstændigheder

Barnsdomserindringer er også gode til at vise konsekvenserne af en barndom, hvor man er vokset op med en stor usikkerhed. Her er krig og konflikt en af de mest omvæltende og usikre omstændigheder for et barn, fordi den ikke bare ændrer livet hos dem, der gennemlever den, men for mange generationer fremover. I Drømme i krigens tid af Ngugi wa Thiong'o handler det ikke bare om at vokse op i efterdønningerne af 2. verdenskrig, men om at vokse op i et kolonistyre med de konflikter og oprør, det bærer sig med sig. I Barn af besættelsen af Michael Müller får man et mere lokalt indblik i, hvordan det er at vokse op under en krig, når kendte danskere fortæller om deres barndom under besættelsen.

En barndom kan også blive usikker af at vokse op med forældre, der ikke kan være fuldt til stede. Her er bøger som Mig ejer ingen af Åsa Linderborg og Glem mig af Alex Schulman gode eksempler på, hvordan det er at vokse op med henholdsvis en far og en mor med alkoholproblemer. I begge tilfælde skildres det svære ved barndommen, men også, at man stadig elsker sine forældre på trods af disse problemer. Især Åsa Linderborg viser sin far som et menneske, som døjer med sine egne dæmoner, men som stadig gør sit bedste for at give hende den bedste barndom.

Det er ikke altid så let at være barn af en kendis. Som du bl.a. kan læse om i Lærke Kløvedals erindringsbog Sømærke.