Praktikanten, Alberte anbefaler
Praktikanten, Alberte anbefaler

Praktikanten anbefaler

På biblioteket har vi haft fornøjelsen af at have Alberte i praktik. Hun giver her sin bedste læseoplevelse videre.

Praktikanten anbefaler 'Roser og Violer'.

Gry Kappel Jensens ungdomsroman, Roser og violer, viser hvordan fire piger bliver bragt sammen af en magisk kostskole med en dyster hemmelighed, og af en ånd, der har brug for hjælp. Men bøgerne handler ikke kun om, hvordan de håndterer magien, men også om at lære om kærlighed og venskab.

Som læser, fandt jeg trilogien, Roser og violer, da jeg søgte efter bøger med magi. Normalt læser jeg ikke bøger, som handler om ting i Danmark, men serien fangede mig lige fra starten. Noget jeg især godt kan lide ved den er, at den ikke kun handler om magien og at finde ud af hemmeligheden ved skolen.

Den handler også om, hvordan de fire piger Malou, Kamille, Victoria og Kirstine lærer om kærlighed og venskab, og om at finde sig selv. Så selvom jeg ikke kan snakke med de døde, så føler jeg stadig, at jeg kan relatere til pigerne.

Bogserien er 12+, men hovedpersonerne er i 17års alderen, og på en eller anden måde skaber det en virkelig god balance i bogen. Og jeg er super glad for at se en ungdomsroman om normale folk, der får adgang til magien, uden at de er små børn. Trilogien er meget forfriskende på en måde, og til slut i tredje bog sad jeg med tårer i øjnene.

Så hvis du er mellem 12-17 år, vil jeg kraftigt anbefale dig, at du skynder dig ned på biblioteket og låner den, eller låner den på eReolen.

Tags
Materialer