Jesper Wung-Sung
Billede af Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung modtager Silasprisen 2019

Jesper Wung-Sungs forfatterskab spænder bredt, fra billedbøger, og bøger til store børn, unge og voksne. Han modtog i 2018 De Gyldne Laurbær for slægtsromanen "En anden gren", som er for voksne.

Jesper Wung-Sung markerer sig ved at skrive med kant. Han blander humor og alvor, hvilket resulterer i tankevækkende historier som tager sin læser alvorligt, selvom det er et barn. 

"Jesper Wung-Sung skriver bedre end godt, han fortæller bedre end godt, hans personer lever man sig ind i. Han søger ingen nemme løsninger, han er ikke bange for at være gådefuld. Han er en i særklasse god børne/ungdomsforfatter, og han er den oplagte modtager af Silasprisen." Sådan lød et udpluk at talen ved prisoverrækkelsen. Læs hele talen her 

Silasprisen

Silasprisen er Det Danske Akademis børnelitterære pris. Det Danske Akademi er en selvstændig institution der har til formål at 'virke for danske sprog og ånd, især inden for litteraturen'.  Akademiet uddeler hvert år et antal priser, herunder Silas Prisen der blev stiftet i 1999 af forfatter Cecil Bødker. Prisen tildeles hvert andet år til en betydelig børnebogsforfatter. Læs mere om Det Danske Akademi

Fra listen herunder finder kan du bestille et udvalg af Jesper Wung-Sungs bøger.

 

Materialer