Persondatapolitik

Frederikssund Kommune er dataansvarlig. Dine data bruges kun af leverandører, som vi har indgået databehandleraftale med.

Hvilke personlige oplysninger har bibliotekerne om dig?

Når du bliver oprettet som bruger i Frederikssund Bibliotekerne, registrerer vi dit cpr-nummer, navn og adresse. Vi noterer også dit mobiltelefonnummer og/eller din e-mail, så vi kan kontakte dig i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån. Du skal medbringe dit sundhedskort, når du bliver oprettet som låner. Vi respekterer, hvis du har navne- og adressebeskyttelse.

Hvordan opbevarer biblioteket dine oplysninger?

Vi registrerer dine oplysninger i det landsdækkende bibliotekssystem Cicero, som ejes af KOMBIT og driftes af Systematic. Fra systemet er der adgang til det landsdækkende cpr-register, så adresser og navneændringer automatisk opdateres. Frederikssund Bibliotekerne og KOMBIT har indgået en databehandleraftale, og det betyder blandt andet at dine data opbevares på servere i Europa. Dine data er kun tilgængelige på Frederikssund Bibliotekerne, og det er kun bibliotekets personale, der har adgang til dine data.

Personoplysninger bliver på intet tidspunkt videregivet eller solgt til tredjepart, og vi indsamler ikke personoplysninger, uden du selv har givet os disse.

Send aldrig personfølsomme oplysninger i en e-mail til biblioteket.

Hvad bruges dine data til?

Registreringen bruges kun til det formål at tilbyde dig adgang til alle bibliotekets tilbud fysisk og digitalt. Det er nødvendigt for at du kan:

  • Få adgang til de selvbetjente biblioteker, når personalet ikke er til stede.
  • Benytte selvbetjeningsautomater.
  • Se dine personlige oplysninger, som Frederikssund Bibliotekerne har registreret om dig i sin base.
  • Benytte diverse tilbud om e-medier på vores hjemmeside, f.eks. eReolen, Filmstriben, Faktalink m.fl.

Vi registrerer oplysninger om:

  • Låneroplysninger (CPR, Navn, Adresse, Telefonnummer, Email). Kontaktoplysningerne bruger vi, for at kunne sende dig beskeder om mellemværender, påmindelser, lån og fornyelser.
  • Lånehistorik (Oplysning om nuværende lån, Reservationer). Lånehistorikken gemmer vi i 30 dage, medmindre du er tilmeldt "Biblioteket Kommer." Her skal vi have et særskilt samtykke fra dig til at gemme lånehistorikken længere. 
  • Låners mellemværende (Gebyr og Erstatninger).

Når du skal have besked om materialer, der står klar til dig, eller du skal mindes om, at det er tid til at aflevere, kan du få beskeden på e-mail eller SMS - eller begge dele.

Udsendelse af SMS varetages af firmaet Computopic, som biblioteket har indgået en databehandleraftale med.

Du kan via Appen ”Biblioteket” få tilgang til de samme oplysninger som når du er logget ind via hjemmesiden. Appen er udviklet af firmaet Redia, som har en databehandler med Danskernes Digitale Bibliotek.

Sletning af bruger
Hvis du ikke ønsker at være bruger på Frederikssund Bibliotekerne, skal du kontakte personalet. Du kan kun slettes, såfremt der ikke er mellemværender.

Tilmelding til bibliotekets nyhedsmail
Tilmelder du dig nyhedsmail bruger vi din e-mail adresse til dette formål. Vi bruger firmaet MailChimp til at udsende nyhedsbreve med.

Tavshedspligt
Personalet har tavshedspligt, når det gælder din brug af bibliotekerne. Det gælder såvel dine lån, reserveringer og bestillinger fra andre biblioteker.

Trådløst netværk (Wi-fi)
Netværket hedder ”Bib”.
Bibliotekets trådløse netværk er gratis at bruge, og kræver ingen adgangskode. Det er et åbent netværk, både for bibliotekets computere og for din egen laptop, smartphone eller tablet. Vi gemmer ingen oplysninger om din færden.

Billetter til bibliotekets arrangementer
Transaktionerne varetages af firmaet Place2Book, hvor dine oplysninger behandles fortroligt. Personhenførbare oplysninger (navn, adresse mv.) opbevares og transmitteres krypteret og såvel transmission som opbevaring foregår i et lukket netværk. Læs Place2Books persondatapolitik her: http://place2book.com/da/help/personal

Statistik
Biblioteket samler statistik i samarbejde med Danskernes Digitale Bibliotek.
Til brug for meningsfulde trafikrapporter om brugen af hjemmesiden med henblik på at forbedre brugervenligheden samt opgørelsen af bibliotekets hjemmesidenøgletal, som offentliggøres på Danmarks BiblioteksIndex og rapporteres til Danmarks Statistik benytter biblioteket tracking cookies fra Webtrends Inc.

Data om brugernes anvendelse af hjemmesiden videregives eller sælges ikke til tredjepart.