I den søde juletid, læser jeg romaner om døden

I litteraturen bruges vinter ofte som metafor for døden. Træerne står nøgne og sneen, der lægger sig som en kold dyne hen over landskabet, er et godt billede på livets afslutning. Måske rykker vi faktisk tættere sammen om vinteren, fordi vi mærker denne afslutning i højere grad end sædvanligt? Måske er julen netop så vigtig og varm, fordi kulden lurer lige uden for vinduet? 

 

Min pointe her er, at jeg ofte ender med at læse relativt dystre og eksistentielle romaner i december som protest mod den søde, bløde julekalendertid, hvor alt er rødt, grønt og skinnende. Der er noget utroligt befriende ved at sidde og hygge sig med nogle pebernødder i en lænestol foran en sagte ild og samtidig rigtig svælge i litterære værker om død og elendighed. 

 

Denne lidt kontroversielle nydelse vi jeg gerne dele og derfor har jeg samlet mine bedste anbefalinger til dig, der ønsker en kontrast til al juleglæden: Romaner, der hver især kredser om eksistens og død på forskellige måder.

 

”Kør din plov over de dødes knogler” af Olga Tokarczuk

Utroligt mørk og interessant roman om en kvinde, der lever afsondret i et barsk landskab i Polen. Romanen har krimi-elementer, men handler mest om menneskelig ondskab, retfærdighed og hævn. Læs den i selskab med en krydret julesnaps eller en iskold polsk vodka.

 

Én af mine yndlingsromaner. Den er både skør og skæv, men samtidig rørende med et ret interessant sprog og et anderledes take på efterdønningerne af 9/11. Romanen handler om en dreng, der har mistet sin far under 9/11, og nu rejser hele Manhattan rundt for at finde ejermanden til en nøgle, hans far efter sigende skulle have efterladt. Om sorg og om at hele efter et stort tab. Nydes sammen med en god skål risengrød.

 

”Strega” af Johanne Lykke Holm

Strega handler overordnet set om kvinder og deres indbyrdes univers og venskab. Det er den mest sanselige roman, jeg har læst i år, og jeg kan varmt anbefale den. Døden spiller en stor rolle i romanen, som Lykke Holm blandt andet beskriver: ”Jeg vidste, at en kvindes liv når som helst kan forvandles til et gerningssted.” Drik varm chokolade med chili eller en mørk rom til.

 

Naja Marie Aidt skriver utroligt smukt og rørende om at miste sin søn og om, hvordan man må leve med sin sorg og den kærlighed, der nu er rodløs. Jeg græd selv som pisket, så her står menuen udelukkende på dine egne salte tårer.

 

En vidunderlig klassiker, der tåler genlæsning i denne tid. Hovedpersonen Smilla er en interessant kvindelig karakter, der går sine egne veje og som, med sin ekstraordinære viden om sne, gennem romanen forsøger at opklare mordet på nabodrengen. Et portræt af en kvinde og hendes forhold til den døde dreng, til sne og til samfundet. Læses i selskab med en sildemad og en snebold til dessert.

 

”Nekrofilen” er ubehagelig og decideret frastødende læsning, men samtidig meget fascinerende. I romanen følger vi den franske antikvitetshandler Luciens natlige eskapader med de døde. En genial roman om det menneskelige sinds allermørkeste afkroge. Jeg vil ikke anbefale, at man spiser noget til denne roman, men måske vil en cigaret og en lille, kulsort kop kaffe være i romanens parisiske ånd.

 

Lad os sammen fundere lidt over døden med disse romaner og dermed også over livet :-) Hav en dejlig jul!