VI ELSKER NATUREN
Jeg lider selv af en ganske voldsom fascination af bøger, der behandler naturen og dyrene (og derigennem ofte mennesket).
En bog om naturen bliver uimodståelig for mig, hvis:
1) DEN ER ET DETALJERET OPSLAGSVÆRK
… jo flere detaljer om naturen, des bedre. Især hvis der er lister, der opremser plantearter og blomster, som kørvel, hjertegræs og kællingetand. Jeg er helt vild med det. Det er som et indblik i en hemmelig verden, en anden verden end min egen, som jeg kan betragte på afstand, smage og føle på, men som stadig er lige uforståelig og mystisk. Det er endnu bedre, hvis der er latinske betegnelser og måske endda målinger i bogen. Den skal være som et slags opslagsværk, men også en personlig fortælling, således: “en dag jeg gik en tur på haven faldt jeg over…”
2) DEN ER ILLUSTRERET
… allerhelst med botanikerens præcision og naturalistiske streg. Det specifikke tegneredskab er mindre betydningsfuldt, men tegningerne må gerne være blyantstreg eller akvarel, en fin pensel og det må gerne være i farver, så jeg rigtigt kan svælge i dén og dén svamps karakteristika og særlige brune nuance.
Bogens forside kræver også noget omtanke og finfølelse: jeg kan for eksempel ikke lide fotos - det skal være tegnet. Det skal være enkelt i sit udtryk, poetisk, helst grønt i farvetonen eller til nød - blåt.
3) DEN ER FILOSOFISK
… indholdet skal være både opremsende, som samlerens, men samtidig følsomt og skrøbeligt, som poetens og som lysets spæde stråler ved morgengry (og for eksempel en sådan sætning med lyset kan sagtens passe ind - naturbeskrivelsen bliver ikke mindre ægte, når den ikke er nøgtern, jeg oplever tværtimod at en sådan beskrivelse føles mere relevant).
4) DEN FOREGÅR I GENKENDELIGT TERRÆN
… det skal allerhelst omhandle en flora, jeg kan genkende og som jeg elsker.
Jeg oplever Naturbogen som en meget personlig beretning, og derfor må dens indhold også spejle mine egne ønsker og drømme. Og jeg elsker det ubarmhjertige, kolde og blæsende nord, de harske, stikkende planter (crataegus!) og de bittesmå blomster, som i kraft af deres størrelse kun bliver dét mere fine og vidunderlige (hvis man kan få øje på dem). Jeg elsker duften af marehalm og marsk, hybenroser, lavendel, fyr og gran. Grankogler, der knaser i skovbunden og syren, bøg, stilkeg og bævreasp.
5) DEN ER UKATEGORISERBAR
… er det et essay, en personlig beretning eller blot en betragtning af naturen fra forfatterens synspunkt? Er det en fiktiv beskrivelse, et påstået univers, der blot ligner vores eget? Eller er det et forsøg på at være saglig og faktuel, rent faktisk at skildre naturen og dens vilkår efter bedst mulige evne? (Her opstår den gamle tvivl om, hvorvidt mennesket nogensinde skildrer noget fuldstændigt faktuelt, men man kan i alle tilfælde lade som om ved hjælp af facts og udførlige observationer).
I sidste ende er det netop dette samsurium af genrer, der gør naturbogen helt uimodståelig.
Skrevet af Frederikssund bibliotekernes kulturformidler Signe Schroll Feldmeier for eReolen.