Hulda-trilogien mestrer og fornyer krimi-genren

Mørket, Øen og Tågen

Ragnar Jónassons kriminalromaner om Hulda begynder med slutningen. Hulda har nået pensionsalderen (det mener hendes chef og kolleger i hvert fald) og er blevet kørt ud på et sidespor, mens hun venter på at hendes stilling bliver overtaget af en ung kanon. Den sidste tid bruger hun på at gennemgå en cold case om en ung, russisk kvinde, der blev fundet død på en strand i Island. Hulda opdager snart at en anden ung kvinde også forsvandt i samme periode og at ingen fortæller sandheden om dengang. 

Serien om Hulda Hermannsdottir er fortalt i omvendt kronologi og i seriens første bind "Mørket" møder vi en ældre Hulda, der er i gang med sin sidste sag.

I næste bind bevæger vi os baglæns gennem tiden og de begivenheder, der har formet hende som menneske og efterforsker. 

Tragedien afsløres lag for lag

Islandsk krimi tilføjer noget nyt til nordisk noir

Måske er det selve landskabet, der gør det. Island er gold og øde på en helt anden måde end Norge og Sverige er det. Selvom vi i skandinavien forsøger os med uhyggen og ensomheden i de store skove, så skrives der et helt andet mørke frem i den islandske krimi.
Det er et mere brutalt og nådesløst mørke, der føles mere fremmed for os som læsere. En klassisk trope i nordisk noir er at bryde med den umiddelbare idyl, der hersker i et velfærdssamfund med styr på tingene. Men i Ragnar Jónassons trilogi er ensomheden og mørket konstante faktorer, der aldrig forsvinder helt, men som skal minde os om at intet er som det ser ud til at være og at alle gemmer på hemmeligheder, der med stor sandsynlighed aldrig kommer til at se dagens lys.

Uanset om du er en garvet krimi-læser, der trænger til lidt udfordring eller du blot er blevet nysgerrig på noget nyt, så er Hulda-serien så absolut en læsning værd.

God fornøjelse,
Signe, Frederikssund Bibliotekerne.