Manuskriptside med noter fra Rømers observationer Foto: Det Kgl. Bibliotek.
Manuskriptside med noter fra Rømers observationer Foto: Det Kgl. Bibliotek.

Ole Rømers beregninger af lysets hastighed er blevet digitaliseret

Ole Rømer (1644-1710) er en af Danmarks mest betydningsfulde videnskabsmænd.

Ole Rømer (1644-1710) er en af Danmarks mest betydningsfulde videnskabsmænd. Mange kender ham sandsynligvis som manden, der fandt frem til, at lyset har en endelig hastighed, eller som det blev kendt, at lyset tøver.

Ca. 100 år efter, at Tycho Brahe i 1572 gjorde sin skelsættende astronomiske opdagelse, at stjernehimlen ikke var uforanderlig, beviste astronomen Ole Rømer - ved hjælp af en af Jupiters fire største måner (Io) sin revolutionerende teori om, at lyset har en hastighed. Opdagelsen er én af grundstenene i fysikken i dag.

Mere end en astronom

Rømer var meget mere end astronom: Han levede i en tid, hvor man langsomt flyttede sig væk fra renæssancens syn på verden, hvor alting hang sammen i én stort orden, og hen imod det på alle måder rationelle verdenssyn, som man finder i oplysningstiden.

I Det Kgl. Biblioteks håndskriftsamling gemmer sig en række forskellige skrifter, breve og uddrag fra Ole Rømers observationer og afhandlinger. Mange af disse arkivalier er blevet digitaliseret, så alle nu kan gå på opdagelse i hans værker. Du kan blandt andet se hans observationer, som lå til grund for hans beregning af lysets hastighed.

Undervisningsmaterialer

Hvis du er underviser eller bare er interesseret i Ole Rømers arbejde, så kan du via dette link finde en række gratis, online undervisningsmateriale til dansk-, historie-, matematik- og fysikundervisning til brug i udskolingen samt i gymnasieskolen: Problemknuseren Rømer | For skoler (kb.dk)

I undervisningsmaterialet stifter I bekendtskab med Ole Rømer fra mange forskellige vinkler. I skal arbejde med Rømers håndskrevne kilder samt andet materiale fra hans samtid.

I kildepakkerne arbejder I med opgaver, der henvender sig til fagene matematik, fysik, historie og dansk. I arbejdet bliver I klogere på perioden mellem renæssancen og oplysningstiden samt naturvidenskabens historie i perioden.

Februar er rummåned

Vær klar, når hele februar er Rum-måned på børnebibliotekerne i Jægerspris, Frederikssund, Skibby og Slangerup.

Her kommer der både quiz, bøger, pynt og præmier med rum-tema.

Det sker for at varme op til, at den fantastiske rumforsker Anja C. Andersen kommer og fortæller om Big Bang, rummissioner og liv på Mars lørdag den 24. februar i Kulturhuset Elværket.

Kig forbi bibliotekerne i løbet af februar og vær med, når vi retter linsen mod himmelrummet!

Materialer